Luften var tung af larm og dufte. Overalt på standen var der mennesker, der var ude for at nyde det dejlige sommervejr. Mette løftede ansigtet mod solen, lukkede øjnene og sukkede. Dette var livet. Langt væk fra hverdagens stress og jag. Ingen bekymringer. Bare ren afslapning. Mette følte sig dejlig doven som hun lå der i solen, men hun var efterhånden også blevet lidt tør i munden. Hun rejste sig lidt op på den ene albue og spejdede hen over stranden. Jo, der var vist en isbod længere henne. Mette rejste sig, slyngede den nye, røde sarong omkring sin solbrune krop og begyndte at gå hen ad stranden.
Undervejs kom hun forbi en familie. Kvinden lå og solede sig - topløs og med en stor hvid hat dækkende over sit hoved og ansigt. Manden sad i en liggestol ved siden af og læste i en bog. Han havde en undertrøje, halvlange shorts, strømper og sko på - og han svedte så det drev af ham. Hvorfor tager han dog ikke noget af det tøj af? Tænkte Mette, da hun gik forbi. Eller strømperne i det mindste? Helt uforstyrret af alt omkring sig sad barnet - en lille dreng. Hun gættede på, at han var 3 - 4 år gammel. Sødt klædt på med blå bøllehat og et par små blå badebukser. Han legede glad og tilfreds med en lille plastik skovl i sandet og var vist ved at begrave sin mors ene ben i sand. Mette kom umiddelbart til at smile ved synet. Gad vide hvad hun ville sige når hun engang vågnede og så hvad hendes søn havde gang i. Mette smilede endnu bredere og gik videre.
Da Mette endelig nåede isboden var der selvfølgelig kø. Hvad andet kunne man også forvente på sådan en dag! Mette stod utålmodigt og trippede ligesom de andre i køen, men endelig blev det da hendes tur og hun bestilte en lækker, stor, kølig softice. Den første mundfuld var himmelsk. Det var lige hvad hun trængte til. Mette forsøgte at spise isen inden den smeltede, men snart dryppede isen ned over hendes hænder og ned på jorden. Æv, tænkte Mette, det var så den is. Nå, men hun fik da det meste af den, tænkte hun så. Man var nød til at se optimistisk på det.
Mette så tilbage hen ad stranden. Luften sitrede ligefrem og gav et forvrænget billede af det man så. Mette missede med øjnene. Måske var det på tide at komme hjem inden hun fik solstik? Mette hentede sine ting, pakkede dem på cyklen og begyndte at cykle hjemad. Hun kunne jo altid komme herud i morgen. De lovede jo godt vejr resten af ugen og hun havde ferie de næste 2 måneder, så... Mette smilede og var i rigtig godt humør da hun cyklede hjem. Det havde været en god dag ved stranden.