Hinata og prins Katzu
   Hinata så, hvordan folk uden for Barinika-husets murer slentrede imod deres pligter for at forsætte deres liv, imens krigen rasede videre langt borte. Det var tydeligt for enhver, at krigen ikke kun viste sig ved fronten. Hinata kunne se, hvordan gaderne blev mindre livlig for hver dag der gik. Familier mistede både deres mænd og kvinder. Ganske unge mennesker, helt ned til seksten år, blev sendt i krig. Barini smuldrede dag for dag, velkendte ansigter, som Hinata ganske vidst ikke kendte navne på, forsvandt uden man vidste hvornår. Tænk, at de kan forsætte. Hinata tog sig til sin halskæde, der var skjult for uvedkommende øjne under hendes kimonos stof. Den var der stadig, selvom Tarlos var væk. "Jeg kommer tilbage," havde han lovet hende med det blide kys. "Tarlos. Jeg ville ønske du var hos mig." hviskede Hinata uden håb om, at hendes bøn blev hørt.

"Hinata!" Hinata vendte sig væk fra vinduet, hendes far kom med udbredte arme imod hende.
   "Min smukke datter. Vi har fået et forment besøg." Han gav hende et let kys på hver kind og smilede begejstret, hvorefter han bukkede dybt for en mand på Hinatas alder, der gik i fine klæder imod hende.
   "Deres højhed, må jeg præsentere min datter Hinata af huset Barinika." Hinata bukkede ligeledes dybt for at vise sin ærbødighed.
   "Min kære datter. Hans majestæt Katzu Humashi Masakuri prins af Mubalnien," henvendte hendes fader sig til hende.
   "Ambassadør. Jeg ser, at fortællingerne om deres datters skønhed er de mest sande ord, der har været bredt ud over min faders rige." Prinsen lod sine øjne hvile længe på Hinata. Hun mærkede et ubehag kravle hen over hende som en edderkop, der gemmer sig i ly af skyggerne. At prinsen var kommet til deres hjem, var sikkert ikke på grund af hendes fars planer om diplomati med Kanushi-klanen.
   "Hun er en bedårende blomst i mit hus," bekræftede hendes fader. "Ville deres højhed nyde en kop te i haven, nu hvor vejret byder sig til det?"
   "Kun hvis deres datter gør os selskab. I skønhed bør skønhed være," sagde prinsen og så stadig på Hinata.
   "Det ville være mig en ære, Deres majestæt," sagde Hinata og bukkede endnu en gang for Katzu.