Mange synes at det at cykle er kedeligt, og bestemt ikke noget de gør af dem selv. Jeg er lige modsat, jeg elsker at pille cyklen frem og tage en tur!
Se hvor mange kilometer/timen jeg kan nå op på, træde kun endnu hårdere i pedalerne. Hvor højt mit adrenalin og puls kan komme op.
Mærke vinden jeg suser igennem. Køre ud til ukendte steder. Cykle fra alt og alle, der er kun een selv. Kun du bestemmer vejen, og der er langt flere veje at vælge, end hvis du var i bil.
Man kan cykle i regn og solskin, vejret er fuldstændig ligegyldigt, og det er kun dig der styre tempoet!
Glæden ved at cykle findes også i at det kan bruges som en afstresnings - afreageringsmetode. Uanset hvad du vælger, er du mere i ét med naturen. På din cykel kan du lydløst men ikke uset dig rundt. En cykel forurener heller ikke naturen med benzin os. Nogle er så bidt af at cykle at det er blevet deres hobby, og nogle prøver hele tiden at blive bedre.
Cykle endnu hurtigere. De vil vinde Tour De France.
At cykle giver kanon gode benmuskler, god udholdenhed og kondition.
Når vi er små kan vi ikke cykle, det lærer vi. Først på den trehjulet, som vi ikke tænker så meget over at vi kan.
Så den tohjulet med støttehjul, vi lærer hvordan den fungerer. Dernæst den støttehjul, og nu kommer vi på prøve. Balancen skal lære at holdes, og det er ikke nemt.
Jeg blev bare kastet ud i det, uden støttehjul. Min stedfars bror havde fundet en cykel, han havde sat i stand, og købt lås til. Det er den bedste cykel jeg ever har haft, den betød meget for mig, pga. dens baggrund. Nøglerne har jeg endda stadig. Senere voksede jeg fra den, og min søster fik den, og siden da har jeg ikke set min cykel.
Han satte mig op på cyklen og skubbede så, jeg kunne ikke nå pedalerne, så jeg kastede mig ned i den nærmeste hæk. Vi har alle prøvet at styrte på en cykel, men vi stiger altid op på den igen, hvorfor?
Vi falder forover styret og slår tænder ud, og alligevel sætter vi os op på cyklen igen. Før eller siden. Bliver vi vrede og tænker, at den da bare ikke skal tro at den kan vinde over mig.
Eller finder vi en glæde ved at cykle selvom at det giver knubs o gør ondt indimellem.
Mens vi er små sætter vi pap fast med klemmer, så det går ind i hjulet og lyder som et motorkøretøj. Eller der er sat plastikdimser på agerne, så det larmer når hjulet drejer.
Reflekser er også fedt der skal være mange af dem, så andre kan se os.
Vi ved ikke at der skal bruges lygter når det er mørkt. Det finder vi ud af med tiden.

For husk:
Når vi er små er en cykel bare at stykke legetøj, vi ikke rigtigt har lært at styre.
Når vi bliver ældre og har fundet balancen, glemmer vi heller aldrig glæden ved at cykle.

Ud i det blå...