Jeg vågner i angst,
Kan ikke få vejret,
Min krop ryster,
Den virker så træt.

Jeg ønsker det ville stoppe,
Alt bliver mørkt,
Jeg kan intet se,
Kun høre lyden af en stemme.

Den prøver at snakke med mig,
Men jeg kan jo intet sige
Trods det, virker stemmen så forstående,
Det beroligere mig, på en eller anden måde.

Stemmen siger til mig,
At jeg skal trække vejret dybt,
Og koncentrere mig om det,
Træk vejret dybt.

Jeg prøver at trække vejret dybt,
Synes ikke at det vil virke,
Synes heller ikke at stemmen mere forstår mig,
Bliver kun irriteret.

Men af en eller anden grund,
Fortsætter jeg mine dybe vejrtrækninger,
Nu synes det at hjælpe,
Min krop begynder at slappe af igen.

Jeg kan mærke jeg er på rette vej,
Min angst er på vej væk,
Jeg kan trække vejret normalt,
Og min krop er holdt op med at ryste.

Jeg forstod aldrig,
Hvorfor det kom...