I Vestafrika ruller en mand den sidste klump ris i en bliktallerken sammen med fingrene og putter den i munden. Han beder om mere og får også mere. Sådan bliver han ved. Alle de andre i flokken har ikke flere tænder at tygge med. Ved sidste måltid blev deres tænder ødelagt af en blåhvid glaskugle.


* * *
   I Mellemøsten er en mand anklaget for at have været sammen med syv forskellige kvinder. Han blev taget på fersk gerning alle gange, men ingen ville vidne mod ham. Sagen faldt og det viste sig, at alle syv havde en blåhvid glaskugle siddende i navlen.


* * *
   I hjertet af Paris sidder en mand på en bænk. Der har han siddet længe. Det er som om, han er klistret fast og ikke vil røre sig ud af flækken. Nogle forbipasserende sender ham et blik, andre lader som om, han ikke eksisterer. Men han sidder på bænken. Han sidder og kigger på fontænen på den anden side af den smalle gade. Den sprøjter med blåhvide glaskugler.


* * *
   I Mellemamerika er en mangemillionær ved at tælle sine penge. Han stabler dem i mørke bunder, der får ham til at tænke på sin kaffe. Hans kaffearbejdere bliver underbetalt og egentlig ville han helst undvære dem, men kan ikke. Kunne han selv gøre alt arbejdet på sine kaffemarker, gjorde han det. Men det kan han altså ikke, og bruger i stedet alt sin tid på at holde øje med de mørke bunker. Og sådan er det nødt til at være. Alle pengene skal være er, for han skal bruge dem på en blåhvid glaskugle.


* * *
   På Island sidder en mand i en træhytte. Han har lige banket hårdt i bordet. Alle de omkringstående fór skræmt sammen og kiggede med rynkede pander på væggene, der rystede. Manden slår igen i bordet og de omkringstående farer lige overrasket sammen. Det sker også tredje gang. Så kigger manden ned på en åbnet papæske, der ligger foran ham på bordet. Asken er foret med vat og der er lavet tre fordybninger i bunden. I to af dem ligger en blåhvid glaskugle.


* * *
   På et eksklusivt hotel i Bangkok har en hotelgæst lige slået sin nabo ihjel. Han var ikke svær at anholde, for fingeraftrykkene sad overalt og han havde heller ikke gjort noget forsøg på at flygte. Man undrede sig over motivet. Selvom de begge havde boet i netop disse værelser på dette hotel mange gange før, kendte de tilsyneladende ikke hinanden. Men i den lokale avis blev det i beskrivelsen af den dræbtes værelse nævnt, at alle spejlene var smykket med blåhvide glaskugler.


* * *
   I Moskva har en mand haft travlt. På samtlige snavsede ruder i hele storbyen har han med fingeren skrevet 'hvis bare alle gjorde som jeg'. Og der en hel del snavsede ruder i Moskva. Det er ikke til at vide, hvor mange, der har læst hans besked. Mange tænker ikke over selve den snavsede rude, men kun på den fedtede finger, og vasker den af i irritation uden at læse. Andre ser bare ikke beskeden. Og hvad vil man ikke tænke, hvis man faktisk så den. Man kan tænke, hvad man vil. Manden så lyset og bliver vejledt af en blåhvid glaskugle.


* * *
   I Danmark sidder der i en bygning på ottende sal en ung mand på sit værelse. Han sidder og skriver; undrer sig over verden og undrer sig over smukke blåhvide glaskugler. Han har ingen selv, men det er måske en tilfældighed. Sommetider kunne han godt tænke sig bare én. Eller måske to. Eller tre. Måske fire...