Rent undtagelsesvis skal vi ikke reflektere over mobiltelefonering bag rattet. Det gælder såvel m/u hånd, ben og eller proteser. Derimod fokuseres i denne light refleksion på overfyldte offentlige transportmidler. De fleste har nok på et eller andet tidspunkt bemærket et diskret anbragt skilt eller påmaling, hvorpå der står trykt max. antal af siddende og stående passagerer i såvel bus, tog eller på skib.

De mange, der har benyttet disse kollektive transportmidler, har sikkert prøvet at stå tæt op af hinanden under turen fra A til B. Fornemmelsen af, at det tilladte antal passagerer overskrides bliver forstørret yderligere! Hvordan dog tænker den reflekterende læser, der har oparbejdet en senior-anciennitet i kollektiv transport og deraf følgende mageligt kunne hulmursisolere sit 123 m2 parcelhus med brugte zone-klippekort.

Svaret er enkelt: Mobiltelefonering. Din kommunikations-interesserede webmaster har ikke de seneste 5 år siddet i et kollektivt transportmiddel uden at opleve utallige opkald og samtaler. Så længe det kun er 1, kan resten af de omkringsiddende passagerer deltage (aktivt?) lyttende i samtalen. Men det hænder oftest, at der er flere samtaler i gang samtidig. Oftest garneres disse med høje fnis og andre lyde afhængig af det geniale input, der sker i den modsatte ende af forbindelsen.

Jeg erindrer en tåget februardag, hvor tågesirenerne konstant varslede signaler på den færge, hvor jeg befandt mig. Jeg delte et tomt promenadedæk med en yngre mand, der forsøgte at skrige godbidder af ligegyldigheder mellem sirenens regelmæssige lyde. På et tidspunkt havde hans skrig ramt mine let svagelige ørers svingninger og jeg sansede den ufattelig geniale sætning:"Bare de skide tågehorn ikke var så høje, jeg kan næsten ikke høre hvad du si-r!"

Når der i visse områder af DSBs tog kun må føres "dæmpede mobilsamtaler", udarter det en sand hvisken fra adskillige på samme tid, hvorved det samlet lyder nærmest som indestængte skrig. - En audiolog kan sikkert give den videnskabelige forklaring.

De vanvittig mange forskellige ringetoner - fra høj brummen til Mendelsohn Bartholdys brudevals - sørger samlet for en sjælden musisk oplevelse, medens (stort set) resten af passagererne i rasende tempo bruger deres fingre til at SMSse med omverdenen, som ønskede de slidgigten manifesterer sig i god tid før efterlønsterminen.

Min medfødte misundelse og samtidig beundring går til den restgruppe af passagerer (der er ikke mange!), som blot lukker øjnene og kan sove under transporten fra A til B. Det er en kunst!

Mon de mange brugere er glade for al den on-line kommunikation? I hvert fald glædes regnskabscheferne i telefonselskaberne over at skulle udvide antallet af regnearkskolonner til stadighed, ligesom "Fyremose" og hans direktørkolleger (dem med aktieoptionerne). Også aktionærerne får flere penge hvert år, så de kan købe nye mobiltelefoner med indbyggede kamera, computer og alskens lækkerier. Jeg har ikke glemt de grå bagmænd i kapitalfondene, men de fører sikkert dæmpede samtaler om nye overtagelser!

Et digitalt røgsignal fra din Webmaster