Elevatoren stopper med et dunk, så står de der. En kvinde trykker på den røde fejlknap og forsøger at tilkalde hjælp. Et par stykker bander for dem selv, de kommer for sent til deres møder.
   De er våde, udenfor sner det, der er is på fortove og veje, der endnu ikke er saltede. Deres tøj er klamt og koldt. De er dækkede af klæder: Vanter, huer, tørklæder og store jakker skærmer deres nøgne kroppe mod kulden.
   Brun, sort og mørkegrøn er farveskalaen, kun et par røde vanter afviger.
   De venter, begynder at finde mobiltelefonerne frem, men de virker ikke. De er udelukkede fra omverdenen.
   De stirrer ned på deres fødder, af frygt for at kigge op og møde en andens blik.
   En stor mand ser på sit ur, hans briller dugger så han må tage dem af, han kniber øjnene sammen for at se de små visere. Bander, og begynder at mase sig frem mod styreknapperne. Irriterede flytter folk sig for ham. Endelig når han rækken af gyldne knapper, og trykker længe fejlknappen i bund.
   De er ved at være trætte af at stå der, endelig sætter den første sig ned på sin taske. Et par stykker følger efter, kigger sig hurtigt rundt, for at se om der er andre der vil gøre brug af den snævre gulvplads, men de får deres samvittighed tilfredsstillet, og sætter sig.
   Der er stille. En ung mand tager en pose bolsjer op af sin jakkelomme, står lidt, overvejer om han skal dele ud, tager et og putter posen tilbage i lommen.
   Knas, siger det, da han tvinger kæberne sammen. Wring, siger det da elevatorens første wire springer.
   Alle kigger de op på den unge mand et øjeblik, hurtigt synker han bolsjet, men får det i farten galt i halsen.
   Ho, ho, ho lyder det da han rømmer sig, "wring", lyder det da den anden wire springer, men den unge mands hosten overdøver det.
   Alle glor de nu åbenlyst på ham, endelig er der en gammel kone der tilbyder ham en slurk vand.
   Den unge mand takker, drikker, Ahh, siger han, mange tak. Hvorefter han rækker vandflasken tilbage til den konen, hun lægger den hurtigt ned i en skotskternet håndtaske.
   Klang høres der da hun lukker tryklåsen, wring, lyder den sidste wire da den springer.
   Bang siger det da konen taber tasken, Bang hører resten af byen da elevatoren rammer bunden af skakten, men de hører ingen ting.