Nytårsårsskiftet giver ofte anledning til sprogforviklinger.
Allerede da jeg var barn, syntes mig og mine klassekammerater det var vældig morsomt efter juleferien at spørge:
"Hvad har du fået i julegave i år?"
Der var altid nogen, der plumpede i og begyndte at fortælle hvad de havde fået juleaften, og så kunne man stå med det smørrede grin:
"Da ikke i år!"
Sådan kan man lave sproglige nytårsløjer.
En gang jeg holdt nytår med familien, sagde jeg efter årsskiftet:
"Vi har ikke fået købt noget nytårsnatmad i år."
Min dengang stadigvæk levende og friske mormor svarede:
"Jo, da, jeg har købt rigeligt til os alle."
Hertil svarede jeg da også:
"Da ikke i år."
Så forstod alle den og grinede.
En anden gang oplevede jeg på en nytårslejr, at vi skulle ind og have natmad efter årsskiftet, hvor så en af de andre deltagere sagde til mig:
"Kan den mad spises? Den har stået siden sidste år."
Jeg plumpede i og så lidt betænkelig ud, indtil jeg lige fik tænkt mig om.
Men efter årsskiftet til 2000 fik vi nogle nye muligheder. Jeg hørte blandt andet en sige, at han ikke var blevet vasket siden sidste årtusind. En anden sagde, at det var længe siden, han havde været ung, det var i sidste årtusind.
I starten af dette årtusinde eksisterede færgerne til Sverige endnu, og jeg sejlede en weekend over ved Dragør-Limhamn. Der hørte jeg også i cafeteriaet en far sige til sin søn:
"Du synes vel jeg er en gammel tosse."
Sønnen svarede:
"Jo da, far, du blev jo født i sidste årtusind."
Hans far begyndte at skælde ud, indtil han opdagede den - og så grinede han.
Spøg og skæmt butikkerne kan godt gå hjem og lægge sig, vi har rigelige muligheder i sproget.