Min ældste kusine, som er et år yngre end mig, var en dag ude og gå tur med sine forældre, da hun ikke var mere end ti år. Hende selv, forældrene og lillebroren brugte ofte ordet ski for at undgå bandeordet sgu. De gik bag ved skuespilleren Birger Jensen, og da min kusine genkendte ham, udbrød hun: nej, mor, ham der er sku skiespiller.
Det morede de sig over, og derfor fik vi også historien at høre, da de besøgte os.
Et par år senere besøgte jeg mine bedsteforældre. Da havde min bedstefar fået grøn stær og så derfor dårligt. Han var også blevet langsomt opfattende. Jeg fortalte dem denne hændelse, da vi spiste frokost i det fri og min bedstefar fattede den ikke i første omgang.
Da vi gik videre passerede vi en kirke, der havde begravelse, og de var netop ved at bære kisten ud. Det havde min bedstefar ikke set, og pludselig gik pointen op for ham og han stak i et latterbrøl lige bagved begravelsesfølget. Min bedstemor blev pinligt berørt.
Jeg måtte lære, at man skulle tænke over hvornår man fortalte en morsom hændelse.