Vi er nu i maj måned, som vi i adskillige sange besynger som den bedste måned, blandt andet i den sang med melodi af Mozart, som lægger navn til denne klumme.
Kom maj, du søde milde, gør skoven atter grøn...
Ja, det er jo hvad maj gør: den gør skoven grøn igen. Det er i maj, at blomsterne for står i al deres pragt, og det er i maj, at fuglene synger lystigt.
Hvorfor er det ikke er i denne måned, vi har ferie? Om sommeren begynder dagene at blive kortere igen fra Skt. Hans, og i sensommeren er farvepragten falmet noget og de grønne farver er mørkegrønne.
Det burde være maj måned vi holdt fri og tog ud og nød naturen.
For mange unge mennesker er maj nervøsitetens tid med eksamensstress og frygt for hvad der kommer bagefter, hvis det er afsluttende eksamen. Scherfig ramte rigtigt med sin berømte roman, det bliver et forsømt forår. Mange af os har nok læst den i en alder, hvor vi kunne genkende det, om end lærerne ikke lige var så strenge i vores virkelighed.
Mere modne mennesker arbejder på højtryk i denne måned. Det kan nogen gange synes som om erhvervslivet har fundet sammen for at forpeste maj.
Selvfølgelig skal vi da ikke underkende sommeren. Men når vi tilsyneladende er så enige om at synes, at maj er en så dejlig og lys måned, hvorfor så holde fast på den gamle tradition, at sommeren er ferietid per definition?
Men selvfølgelig: når det er lyst, arbejder man bedre. Mon det er det, der ligger bag? Jeg ved det ikke.
Men så må vi jo bruge weekenderne i denne lyse måned og maj ligger da heldigvis i den halvdel af året, som er fyldt med helligdage. Så helt tabt er den vel ikke.

Hvert træ nu pranger med sit løv
og jorden dækker til sit støv
med sommergrønne klæde.
Og skønnere er liljens dragt
en Salomon i al sin pragt
og mange fugle kvæde.
Den gamle salmedigter elskede også maj som vi gør.