Du går i stå på trappen til flyet,
vender dig, sender mig et smil.
Dit viltre hår flagrer i vinden,
mens solen giver dig et skær af uvirkelighed.

Du fyldte mit liv med kærlighed.
Vi drak af hinandens hjerter.
Vi fyldte vore liv med hinandens tanker,
og ville at tre måneder skulle blive til meget mer.

Du står stille med flyet som kontrast,
en sølvfarvet mur af aluminium,
som om det kunne stoppe dig.
Du er den sidste på trappen.

Du mente ikke du kunne sige nej,
ville ikke skuffe din mor og far.
Et år på college, i USA, dit livs chance.
Alligevel græd du hele tiden i mine arme.

Du stritter tøvende en smule imod,
mens stewardessen hiver dig ombord.
Jeg kan føle dine tårer på min kind.
Mine muskler kramper, jeg kan ikke få luft.

Du sagde jeg skulle forstå dig,
og gav mig dit sølvhjerte om halsen.
Du græd resten af dagen,
sagde jeg måtte være stærk.

Du står prentet på min nethinde,
levende i kød og blod.
Tre måneder er alt for lidt,
der er så meget vi ikke nåede.

Du letter med den hvide rovfugl,
du er væk for altid.
Jeg får lyst til at skrige af længsel,
af afmagt, af vrede, af alt.

South Dakota, jeg hader dig