(Oh, Pegasus kom ned til mig
for jeg kan ikke digte,
med disse mine visdomsord
jeg haver dog et sigte.
Jeg giver dig en sukkerknald,
hvis du må la' mig få et kald
fra digtekunstens muse).

At rime, det er ganske svært
og det er helt utroligt,
hvis du engang sku' få det lært,
så tag det bare roligt.
stig sikkert mod parnassets top,
men du vil aldrig nå der op,
her kommer jeg med grunden,
der i love er forbunden.

Et rigtigt digt, det er i dag
om smerte ikke hjerte,
og så er der en anden sag,
der volder mig lidt ubehag,
at det må ikke rime.
på Pegasus en grime!!!
Og "ej" er helt totalt forbudt,
det har de viise nok fortrudt.
det ord er vældig praktisk
er brugt i flere hundred' år,
af folk, der syntes at det faktisk
var et dejligt lille ord,
hvorpå man "ej" begår et mord.
Det ord var helt fantastisk,
i stedet for at sige ikk' ,
der virker mindre drastisk.
Din ord syntaks skal være god
og ikke fyldt med vovemod,
omvendte ord er ganske "yt"
og læseren vil skrige snydt.

Nej, lad os få lidt poesi,
som knækker med lidt fantasi.
så har vi rigtig digterkunst,
anmelderen går helt i brunst,
hvis poetens navn er "rigtigt"
så bekend kulør forsigtigt.
For ellers flyver du ej op
på digterkunstens høje top,
og brækker kun et ord og to,
som ålen må du nu dig sno
i mudderet på søens bund
og ikke over bjergets grund,
som ørnen du dig svinge,
på digterkunstens vinge.

Se alt det her er meget godt,
hvis vi skal skille skæg fra snot
så lad os reflektere
og vores sangskat revidere.

Se HCA er ganske ut
og Oehlenschläger helt kaput
og Ingemann og Grundtvig kan
nu møde glemslen begge mand.
Johannes V. den gamle dreng
nu også kan gå hjem i seng.
Johannes Ewald har det slemt,
og Christian Winther er da glemt
Sophus Claussen lige så
kan sammen med de andre gå.
For de ku' rime åh så kønt,
om noget, der var smukt og grønt.

Til alle disse gamle knarke
kan nutidsdigteren nu sparke

Se hvis de love skal håndhæves
for digterkunsten skal da bæves.

Thi med den kritik er man gået for vidt
og det er faktisk temmelig skidt.