På stedet
i stedet for
den ensomme majestæt,
der sejler den sø
de andre
ikke gider,
står skutterne.

I regnvejr
mellem dråber
er der tørvejr
især under halvtag,
hvor inde og ude
mødes i
et kompromis,
hvis fald
kun tømreren kender,
i hvert fald
holder vi tobak tør
og taler
med røgringen
for ørene.

For fremtiden
gælder det,
at i går
også er i morgen,
og lykken
rider bort
med den næste elefant
med os på
sin grå ryg.

Der er ord nok,
og vi er ikke bange
nok for at bruge dem
i flæng,
når flokken
fantaserer foran truget.

Øllets bitterhed
bærer vi hjem
i munden,
hvorfra vi også
luftede kærlighed.

Varmeværkets skorsten
er den horisontale
cigaret, der ryger
durk i vores
bankende radiator,
derhjemme i dementiet,
vi skåler
med skodet.

Tænder og slukker,
slukker og tænder,
vi kender det så godt,
det par par,
det første er vores valgsprog,
det sidste vores vibrerende tanke
af et at være.