De ved jeg er her. Har set mig. Udveksler blikke. Martin og Lars. De er ikke glade. Jeg ved hvad blikkene betyder. Kender dem. De siger mere end 1000 ord. Tarik har ikke set mig. Jeg ved ikke om han ved det... Der er han. Min fyr. Patrick. Han ser glad ud. Har ikke set mig. Theis ved hans side. Han ser mig. Han ved det. Jeg kan se det på ham. Hans ansigt skifter. Det er ikke ren glæde mere... Han prøver at holde masken. Han vil ikke have mig her.
   Det var ikke min skyld... havde jeg dog bare fortalt ham at jeg var sammen med Patrick. Åh... havde det dog ikke været for Martins øjne. Det er en dårlig undskyldning. Jeg skulle have sagt fra. Men øjnene. De forførte mig. Bragte mig i unåde. Det var min skyld. Martin vidste det ikke. Vidste ikke noget om mig og Patrick. Og jeg sagde intet...
   Det sluttede. De gik om bagved. Jeg kæmpede mig igennem folkemængden mod udgangen. Jeg måtte tale med ham.

Jeg kom ud og løb om til bag udgangen. Da jeg drejede om hjørnet så jeg dem. De ventede på mig. Stod og kiggede. Deres blikke vidste alt andet end gensynsglæde. Tarik. Med sit overlegne blik. Han vidste mig at jeg havde grund til at skamme mig. Theis. Sendte alt sit had imod mig. Hans øjne gennemborede mig. Mine øjne flygtede fra hans. Fandt Lars' blik. Hans blik var ikke ondt. Ikke så hadefuldt som Theis' eller så dømmende som Tariks. Han støttede mig, men Patrick var hans ven. Jeg forstod ham. Mærkede Martins blik. Så intenst at jeg ikke kunne lade være med at kigge på ham. De øjne der før havde været flirtende og smilende var nu kolde og hårde. Han var uskyldig. Havde han vidst det med mig og Patrick havde han ikke kigget til min side, men jeg fortalte det ikke. Hans blik var vædet med foragt. Ville ikke kendes ved mig mere.
   Patrick... vores øjne mødtes. Jeg prøvede at smile, men det lykkedes ikke. Lykkedes mig kun at sende et bedende udtryk til ham. Han prøvede at virke ligeglad. Prøvede at vise at det ikke betød noget. At jeg ikke betød noget. Men jeg kunne se på ham hvor ondt det gjorde. Se på ham at han længedes efter mig. Længedes efter den nærhed vi havde haft. Han prøvede at skjule det, men han havde allerede tilgivet mig...