Vi var venner. Elskere. Kærester. Sjælevenner... og jeg ødelagde det. Men du ved det ikke. Det piner mig når du ser på mig og jeg ved at du elsker mig. For jeg har gjort det. Jeg gjorde det utilgivelige.
   Du tror alt er som før, men kan du ikke mærke det? Kan du ikke mærke den lille forandring? Vi hænger sammen. Trådene binder os. Men mine tråde er blevet viklet ind i andre tråde også. Fremmede tråde. Jeg var sur og ville rive dine tråde løs fra mine, men i stedet blev jeg viklet ind i en andens. Men du ser dem ikke. Ser ikke knuderne mellem os. Jeg vil ikke have knuderne. Jeg vil have dem til at forsvinde, men de vil ikke rettes ud. Han hiver i mig. Den tredje. Ham der ikke burde være der. Ham du ikke ved er der. Jeg ville rives løs. Nu er jeg fanget...