En god ven, vil fortælle mig hvornår jeg gør noget godt
Fortælle mig alt det jeg kan lide at høre
Men en kun ægte ven
som du
tør fortælle mig når jeg gør noget helt galt
du fortæller mig det, så jeg ikke er i tvivl
Jeg ærgrer mig over dig, for nu havde jeg det lige så rart
Men inderst inde ved jeg godt du har ret.

Og når verden er hård ved mig, er du der altid
Du presser mig til at komme videre
Viser mig på den hårde måde
at jeg ikke kan blive ved med at acceptere
ikke kan blive i denne tilstand
Og du får mig for det meste til at forstå

Når du viser dig på min krop, kan jeg håndtere det
Jeg vil måske nok hade dig
Selvom jeg ved, at var det ikke for dig, var jeg allerede for lang tid siden gået for vidt
og havde måske endda slået mig selv ihjel

Men når du viser dig på min sjæl, bliver det for meget for mig
jeg vil sent tilgive dig det
og jeg vil prøve at gemme dig væk.
Først for sent opdager jeg
at det er det værste jeg kan gøre
For går jeg ad forkerte veje, og trænger til at skub i rigtig retning
er det kun dig, der kan hjælpe
og har jeg så gemt dig væk, er der kun tomheden tilbage, og den er det værste
Tomheden sætter mig ikke igang igen
Tomheden lader stå til
lader mig gå i forfald

Derfor vil jeg takke dig for at være så trofast en ven
For altid at have mod til at fortælle mig at jeg skal komme videre
Jeg vil ikke skjule, at jeg nok på mange punkter altid vil hade dig
Men jeg ved at du er nødvendig for min overlevelse
Og derfor takker jeg dig også...