Folk på gaden så efter rytteren, da han red ind i byen. Han red på en flot, hvid hingst og solen blinkede i hans blanke sporer. Der var en ejendommelig storslåethed over både hest og rytter. Hesten gik i skridtgang. Rytteren sad, som var han født på hesteryg.
Amanda var blandt de, der så efter rytteren. Hun stoppede op og sendte et af sine fortryllende smil mod ham. Da han bemærkede det stoppede han sin hest.
"Pruh, Snelyn," sagde han og hilste ved at tage sin bredskyggede hat af. Han smilede til Amanda - et svagt, skævt smil. Men Amanda bemærkede udtrykket i hans mørke øjne. De var så vemodige og så dybe som skovsøer. Forvirret slog hun blikket ned og rødmede.
"Kom nu," sagde Amandas ledsager, en lille, tynd mand med isblå øjne og fipskæg. Han brød sig ikke om den måde, hvorpå hans forlovede så på rytteren.
Den fremmede red videre uden for saloonen stoppede han atter op, tøjrede Snelyn og ville til at gå ind.
Men omme i en smøge, bagved saloonen stod der en person og holdt øje med ham; en lille mager kineser, der lød navnet Shing Shuh Klask. Hans små listige øjne plirrede, mens han iagttog den fremmede gennem et hul i plankeværket. Hans klo-lignende hånd strammedes om pistolen og han tog sigte. Om lidt var manden så tæt på, at han kunne rammes. Så ville jobbet være udført og Shing kunne få sine 100 dollars. Sikke et gilde, han så skulle holde.
Allerede da Shing lå i vuggen havde han været en modbydelig skabning, hvis største fornøjelse var at bide sin stakkels gamle moder i hendes hvide bryster. Han var født med tænder og han bed, så blodet løb. Det gav ham smag for blod og siden måtte han altid se blod, for at føle sig veltilpas. Han slog løs på andre børn, men altid kun de, der var mindre end ham selv. Han sørgede altid for at ingen så det. Snu som han var, slap han altid for straf, fordi han opfandt de mest utrolige bortforklaringer.
Danny Steele, som den fremmede var døbt, havde derimod været et rart og venligt barn, som alle holdt af. Han kunne læse og skrive, da han var tre og da han var fem år skød han en ulv. Den ville æde hans treårige lillesøster, som sad i rullestol. Danny var klog, modig og altid parat til at kæmpe for retfærdigheden.
Denne formiddag rankede han sig i sin fulde højde: 1 meter og 98. Den 28-årige mand skubbede hatten om i nakken og lod solen blinke i sine viltre, rødbrune lokker. Så gik han fløjtende op mod saloonen.
En lyd fangede hans følsomme ører. En svag lyd, men intet undgik Dannys opmærksomhed. Når man, som han, levede livet farefuldt blev sanserne skærpet til det yderste.
Han snurrede rundt som et projektil, affyrede sin seksløber på en brøkdel af et sekund og smed sig så fladt ned på jorden.
Bagved plankeværket havde Shing netop kruset læberne i et blodhungrende sejrs-smil. Han glædede sig sådan til at se rødt blod farve Dannys kridthvide skjorte.
Men netop som han havde trykket på aftrækkeren og kuglen med en hvislende lyd fløj gennem hullet på vej mod Steele, falmede Shings smil og blev til en syg skrigen. Det lød, som når man træder på en kloakrotte. Shing tog sig til maven. Han faldt om og rullede 48- en halv meter ned ad den støvede sidegade, for til sidst at lande i en vandpyt, som en rødstribet hankat lige havde tisset i.
Shing slugte det halve af vandpytten, før han med en rallen opgav ånden og lod den fare ned i Helvede, hvor Lucifer havde sat vand over til kaffe.
Danny fortsatte ind på saloonen, hvor han bestilte en dobbelt whisky.
Men rundt om vandpytten stod der 8 kinesere og tænkte hver for sig, at nu var det deres tur til at prøve ...