Du smiler til mig.
Jeg er ikke i tvivl om din kærlighed.
Dybt i dit hjerte,
ser jeg din fortvivlelse over det folk der var en gang.
Vi tog med vold sjælen fra dit folk.
Destruerede.
Du siger du elsker mig.
Du er rank og stolt i din holdning.
Men mit hjerte græder.
Græder over hvad vi, de hvide, gjorde ved dit folk.
Jeg fortjener ikke din kærlighed.
Din hede elskov.
Vi omfavner hinanden.
Historie siger du, og at jeg skal glemme.
Vores kærlighed er ægte, siger du.
Du ser ikke hvor mit hjerte græder over det folk der er dit.
Det folk der engang var!
Du ser ikke kulden i min sjæl.
Isens ubarmhjertige kulde.
Du ser ikke jeg fryser.
Jeg elsker dig!
Men mit hjerte må altid bære på den sorg,
der er dit folks skæbne.
Du smiler til mig.
Siger du elsker mig.
Vil være min kvinde.
Jeg vil hjælpe dig tilbage til det folk og de ånder,
der engang levede.
Tilbage til den religion der nu er forsvundet.
Tilbage til det liv der var i naturen,
med naturen og for naturen.
Men som ikke er mere.
Min mund smiler,
men mit hjerte er fyldt af den smerte,
der hører sukkene fra de døde.
Jeg mærker dine ånders pust i min nakke.
Dine hellige ånder!
Måske er der håb?
Du siger du elsker mig.
Jeg er ikke din kærlighed værdig.
Men jeg elsker dig.
Jeg må altid leve med og vide,
du er fra det smukke folk vi ødelagde for ussel mammon.
Historie siger du!
Ja! Men historie der smerter helt ind i min sjæl.
Jeg hvisker jeg elsker dig.
Min mund smiler, men mit hjerte græder.
I min sjæl er der sorg over det folk der var.
Dit folk. Smertens folk.
End ikke vores kærlighed,
kan sone det drab vi hvide begik på dit folk.
Jeg vil løfte vore sjæle mod de horisonter,
der stadig bærer dine ånders hvisken om en tid der var.
Jeg vil forenes med dig.
Videregive det liv der skal sone vores brøde.
Jeg vil elske dig betingelsesløst.
Bære dit totem ridset i mit bryst.
Jeg vil dø for dig.
Følges med dig til den verden der engang var.
Jeg vil bære dig på mine hænder.
Og fortælle alle i hele min verden,
at du er den kvinde hvorigennem jeg kan sone vores brøde,
ved at give dig den kærlighed mine forfædre ikke formåede.
Give dig den glæde og det liv I, og du, fortjener.
Mit hjerte græder.
Om det er glædestårer, afgøres af dig.
Kun dit hjertes kærlighed kan smelte den is der er i min sjæl.
Forsone den verden der er din,
med den verden der er min.

Jeg elsker dig, indianerpige!