Du stod pludselig foran mig,
med visdom båret af levet mod.
Jeg, en ild der knap var tændt,
et lys, som vinden næsten havde glemt.
De siger, vi er som nat og dag,
at tiden mellem os er en kløft og en sag.
De hvisker, at tiden er en mur, og
at vi bygger på skrøbelig struktur.
Men kærlighed kender ingen alder,
Nej kærlighed følger kun sin egen vej
Så lad os gå, hvor end vejen fører,
mod en kærlighed, som tiden røver.
For mellem os er alderen blot et tal,
to sjæle, som fandt hinanden tilfældigt.
Hvem vejer lykken på tal og år?