Du med hår af sølv og linjer i din kind,
har mødt mig, en ung kvinde, som danser som vinden ind.
Jeg ler med øjne, der tænder stjernernes skær,
og du, en verden ældre.
Jeg ser din dybde, din ro og din visdoms klang,
du ser mit lys, min ungdoms milde sang.
vi finder hinanden i øjeblikkets skælv,
men kærlighedens flammer brænder også sig selv.
vi kæmper i stilhed, i tvivlens grumsede vand,
for jalousiens skygge skjuler kærlighedens land.
Når du ser mit blik i en andres retning,
stikker det i dit hjerte
for jeg er så ung, og så fin.
Men jeg lider også, for når du er væk,
spørger jeg mig selv, hvem der fylder dit dæk.
Er det minder fra de tidligere kvinder ?
Jeg ser din fortid som en kærligheds kniv.
Når jeg ler for længe af en fremmeds ord,
mærker du en smerte i dit ellers kolde hjerte,
når du kigger op og ned af andre kvinder
mærker jeg usikkerheden sprede sig i mig.
Men selvom vores hjerter er fanget i strid,
finder vi sammen igen.
For kærlighed er aldrig ren, aldrig uden frygtens spil,
men alligevel vælger vi at genstarte det hele igen.
Men jalousi er også en angstfuld bøn,
et råb fra vores hjerter, der frygter at miste.