Du kom, da tiden var tilrettelagt og forudsagt.
Jeg ønsker at gribe fat i din hånd,
men mine hænder er fyldt med gammel last.
Dit nærvær er som en drøm, jeg ikke vil vågne fra,
men virkeligheden kalder andre steder.
Så vi bliver til et møde af stjålne øjeblikke,
hvor tiden snublede, og vi aldrig fandt fodfæstet.
Måske en dag, når solen står højere,
vil vi mødes igen med åben favn.
Men nu må vi skilles med et suk og et smil,
for selv i det forkerte, var der noget rigtigt i det, vi delte.