Ååååhrr moaaar, må jeg ikk' nok?" , siger den lille dreng og holder mig i et fast greb, i mens han kigger bedende op på sin mor. "Så lad gå", siger hun. "Jaaa, jubler han, og kigger glædestrålende ned på mig, med store øjne. Jeg smiler tilbage. Nu skal jeg ud og opleve verden.

Den lille dreng tager mig med ud i en skøn have med en stor grøn græsplæne. Han lægger mig ned på plænen.. Iiih, hvor er det dejligt blødt, selvom det stikker en smule og kilder mig ganske let. Det dufter også godt. "Her skal vi hygge os og lege" "Skal vi ikke?", spørger jeg den lille søde dreng. Han svarer ikke, men går væk fra mig. Han henter sikkert en is til os.

Men drengen går kun et par skridt væk og så vender han sig om og ser ned på mig. Fortrød han? Ååh ja selvfølgelig, jeg skal jo med hen og vælge min egen is. Der er et eller andet ved hans blik, der gør mig usikker. Øjnene smiler ikke på samme måde længere, de er mere målbevidste i det han ser direkte på mig. Nu løber han hen i mod mig.. Åååh nej, når jeg at tænke, før et hårdt spark rammer mig og huuuuiiii jeg flyver højt op i luften.. Ååååh hjælp jeg vil ned. I susende fart rammer jeg græsplænen med et bump og får endnu et spark. Det her er altså ikke spor sjovt. Den lille dreng jubler højt. Okay, så han synes det er sjovt? Jeg skal lære ham skal jeg og ved næste spark flyver jeg ud på vejen.
I fuld fart triller jeg ned ad vejen. Væk, jeg skal væk. "Kom tilbage" råber den lille dreng. "Aldriiiiig" råber jeg og griner lidt for tidligt, da en stor hund kommer løbende og tager fat i mig.
"Brutuuuus", råber en mandestemme og hunden, standser og ser sig om. Hunden løber videre med mig i munden i mens savlet drypper ned på mig. Adrrrr!
"Brutus, FY!", råber manden og hunden standser og slipper mig. Da føler jeg, at luften går ud af mig. Jeg er udmattet. Jeg kan knap nok trille hjem.
Nu kommer den lille dreng løbende. Han græder. Jamen, jeg ville jo ikke gøre ham ked af det. Jeg kunne bare ikke lide han sparkede til mig. Den slags gør venner da ikke mod hinanden, vel?
"Her knægt", siger manden og rækker drengen en seddel. "Det må du undskylde. Køb dig en ny".

Næste dag ligger jeg igen på græsplænen og venter på,at vi skal lege. Jeg håber vi kan lege en mere rolig leg. Den lille dreng kommer ud. I hånden bærer han mig.. Mig? Der er en, der ligner mig på en prik. Jubiii, en legekammerat, tænker jeg.

Drengen kommer hen og løfter mig op. "Er vi venner igen", spørger jeg ham. Han svarer ikke og smider mig ned i en stinkende beholder. Så bliver alt mørkt.