Jeg ligger bare her. Her er mørkt og koldt. For helvede, her er koldt.
Der er nogen der tramper rundt udenfor. De snakker og griner, en græder højlydt.. ja nærmest hysterisk gråd.
Hvorfor græder den så meget? Er det måske den, der ligger herinde i kulden? Hvad er der egentlig at græde over? Kan man græde over noget, man aldrig har kendt?
Der er nogen der nærmer sig og døren går op. "TAG MIG, TAG MIG... TAAAAAAAG MIIIIIIG!!!"..
Jeg slipper bunden. Iskrystalller kæmper for at komme fri af mit skind og undersiden af mit brystben. Så er jeg ude...eller jeg er ihverfald kommet et andet sted hen. Nogen sætter min seng fra sig og tager min dyne af. Det knitrer. En lysstribe rammer mig, da dynen vippes af... " Ååååhhhh...lys"
Jeg har lyst til at skrige af lykke.
Hun løfter min seng og jeg svæver.. henover gulvet, mens jeg bades i lys og lyd fra et liv.
Nu slår varmen imod mig. Jeg er tilbage under den røde lampe, som lige da jeg kom ud af ægget. Jeg er inde i varmen.
Jeg kan se de går rundt derude. De snakker og kigger ind imellem ind på mig...Jeg er smuk, dufter vidunderligt og ser sund ud. Selv vandet, som jeg ligger i, er varmt. Dét her, det er livet. Mañana, baby... så gør jeg det igen. Det her for fedt.
Nu står den grædende der igen. Den græder stadig, mens den glor... nej den nærmest stirrer ind på mig. Mens den græder - højt. Hvis jeg havde øjne, havde jeg rullet med dem nu.
Pludselig åbnes lågen. Noget langt, lyst lægges ind ved siden af min seng.. er det meningen, jeg skal gøre noget?
Den knaser lidt. Knirker og bliver hurtigt gylden. "Hvad er du for en?" får jeg lyst til at spørge, men min mund er væk. Mine ord høres kun af mig.
Så åbnes døren igen og jeg bliver båret ud, bliver trykket på og snust til. Den smiler til mig, med sin store, røde mund. Stikker sine fingre ned til mig, stryger mig over rygbenet og siger at jeg er lækker. Så slikker den sine fingre rene. Hvorfor?
Den lange lyse, nu gyldne, kommer også ud nu. I et snuptag bliver den parteret ud i små runde og buttede stykker.
Jeg bliver adskilt, mine lår og mit bryst deles på forskellige underlag. Den lange lyse, nu gyldne, knaser og begynder at suge mig op... HEY!! Det faktisk mit vand!! Min væske!!
Jeg forsvinder, bid for bid, ind i mørket igen. De smasker og smiler. Mens jeg forsvinder. Den lange lyse, først gyldne, nu slatne, har givet helt op. Ligger bare der og er helt opløst i min seng.
Der er ikke andet tilbage end knogler og fedt... og væske. I en sølvbakke, med paplåg. Som foldes omkring mine sørgelige rester. Dem ingen ville have.