Uf, hvor jeg fryser! Jeg har nu ligget hele natten på sengebordet. Helt nøgen! Da jeg blev født, havde jeg trods alt et omslag på. Det varmede ikke meget, men dog lidt. Det er hende damen dér i sengen ved siden af mig, der syntes, at mit omslag var ved at blive lidt "nusset". Og så tog hun det af mig og smed det væk. Hvad giver I? Hun smed det bare væk ...!

Jeg blev faktisk ret fornærmet: "Nusset", hallo, hvad er det for en tone at bruge? Har jeg mon nogensinde gjort hende noget? Jeg har tværtimod altid anstrengt mig til det yderste for at være hende til behag, for at give hende gode oplevelser, for at lade hende le og græde alt efter, hvad hun fandt i mig!

Men ret skal være ret: Jeg har prøvet det, der var værre. Jeg husker engang, hvor et eller andet møgbeskidt og ildelugtende firbenet monster fik mig hevet ud fra en hylde og på den mest afskyvækkende måde begyndte at tygge i mig. Og hvor den køter dog stank ud af munden! Bvadr! Jeg siger "køter", for en hund var det ikke. Hunde kan faktisk godt være søde, men det kan køtere ikke. Ja, det er så bare min mening!

Heldigvis kom min kvinde mig til undsætning og fik mig reddet. Også omslaget. Måske er det efter den episode, at hun mener, at jeg er blevet "nusset". Jeg siger med vilje "jeg", for omslaget er så sandelig også en del af mig. Tænk engang, hvis jeg uden videre klippede alt håret af hende kvinden og smed det væk, fordi det var blevet "nusset". Hvad ville hun så ikke sige?

Nå, men det gør jeg nok ikke, det ville give mig visse motoriske udfordringer ...

Nok om det. Nu må jeg se fremad. I løbet af dagen kommer hun nok i tanke om mig, og så skal jeg nok lade være med at beklage mig. Ikke et ord skal der lyde fra mig om hendes svigt! Efter alle de oplevelser, jeg har givet hende, kunne hun måske nok noget oftere have taget mig og holdt om mig, men det skal jeg nok holde min mund med. Ikke et ord fra mig ...

Det værste er dog, når hun tager sin iPad. Hun er nemlig begyndt at læse såkaldte e-bøger! Jamen, hjælp mig i min vantro, hvordan kan hun betragte sådanne misfostre som bøger?

Men jeg finder mig ikke i alt. Det skal hun vide, at hvis hun bliver ved med at behandle mig så usselt, så vil det få konsekvenser. Det får det i øvrigt under alle omstændigheder. Hun har drevet mig derud, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Jeg skal vise hende, skal jeg!

Hun bliver meget overrasket, når hun når frem til det sted, hvor handlingen for alvor spidser til. Lige dér, hvor slørene falder og alt opklares, det vil sige fra side 261, så er mine sider blanke! Ha, så kan hun tygge lidt på den. Dumme kælling!