Supermarkedet var godt oplyst, men der var kun få kunder i den sene nattetime. Kate, der tit tog aftenvagten ved kassen, skannede prismærkerne på varene i et langsomt tempo - der var langt fra primetime's stress til det adstadige aftenarbejde. Ingen skulle skynde sig og de få kunder sneg sig mellem hylderne for at finde en liter mælk eller vodka - alt efter aftenplaner og temperament. Det sidste valg udløste et obligatorisk tjek af id for at se om aldersgrænsen var overholdt. Andre ekspedienter gad ikke tjekke alle, men som Kate sagde: Hun gad ikke lege spåkone, så hun tjekkede alle (Det var nemmere på den måde. Når en mopset 19-årig brokkede sig, kunne hun helt i overensstemmelse med sandheden sige at hun tjekkede alle.)

Endnu en kunde kom hen mod kassen. Der var noget anderledes i den måde han gik på, og det fik Kate til at kigge op. I det hendes blik fæstnede sig på ham, trak han en automatpistol. Kate stivnede. Det her skete ikke - var hendes stille aftenvagt forvandlet til et røveri? Men kassen var jo tømt klokken 22 netop for at forhindre at nogen skulle finde på den slags. Det måtte folk da vide?
Manden var nu helt henne ved kassen, og der var ingen andre kunder i syne. Kate sad som forstenet - Hvad gjorde man i denne situation?

"Hej, Kate", sagde manden overraskende. "Jeg er kommet for at tage dig med på den date vi talte om".
"Kender vi hinanden?", fik Kate fremstammet, mens hendes blik sprang mellem automatpistolen og mandens ansigt. Hun ønskede at komme væk, men var lukket inde ved kassen.
"Ja da", sagde manden. "Vi talte sammen for en uge siden, da jeg var inde og købe et par flasker vin. Jeg spurgte om du ville hjælpe mig med at drikke dem, og du var fræk og sagde at du ikke var interesseret i at gå på date med en bondeknold. Jeg har tænkt over hvor uforskammet svar det var i den forløbne uge og fik lyst til at give dig en chance for at svare lidt høfligere, når jeg nu giver dig tilbuddet endnu en gang".
Nu kunne Kate godt huske den lidt lumre fyr, der for en uge siden havde kommet med et umotiveret tilbud, og som hun havde afvist uden at tænke nærmere over det. Hvordan kunne han være kommet fra den meget selvfølgelige afvisning, og så til at stå her med en automatpistol?
"Vil du skyde mig på grund af dét?", spurgte Kate.
"Ja, når du ikke vil på date med mig", sagde han og trykkede på aftrækkeren.

Vand - det var bare en vandpistol, men Kate skreg alligevel.