Idet jeg trådte indenfor i spåkonens telt, ramte kontrasten min krop som en mavepuster. Den lyse og lune sommeraften udenfor blev med ét afløst af en kvalm, fugtig varme, og den sødlige duft af popcorn og blomstrende syrener veg brat til side for en kvalm aroma af røgelse og noget andet, der kunne være spidskommen, eller måske sved.
Jeg var netop blevet færdig med skolen få uger tidligere, og hele livet lå åbent foran mig. Ikke mere snak om aldersgrænser - jeg var 18 år gammel og fri som en fugl. Det var det, jeg havde fortalt mig selv i starten, men efterhånden som tiden gik, havde en anden følelse også meldt sin ankomst. I starten havde den ligget og slumret lige under overfladen, uden at gøre særligt væsen af sig, men som dagene gik, og rusen gradvist svandt ind, havde det vist sig, at den som en attentatmand i al ubemærkethed havde gravet huller i euforien og plantet miner, der lå parat til at eksplodere, så snart mit sind ville bevæge sig i deres retning.
På det tidspunkt, hvor det omrejsende tivoli kom til byen den sommer, havde tvivlen allerede bombet huller i min forestilling om friheden og fremtiden, og jeg tilbragte det meste af dagen med at spekulere over, hvad der nu skulle ske. Mine klassekammerater havde længe planlagt ægteskaber, universitetsstudier, indtrædelse i familievirksomheden, og det var ved at gå op for mig, at mine planer ikke rakte længere end til at blive myndig og selv kunne træffe beslutninger.
Det var derfor heller ikke sandt, da jeg forklarede mine venner, at jeg for sjov ville til spåkone den aften. Det var ramme alvor, og jeg klamrede mig desperat til håbet om at en spådom kunne få noget til at dæmre i mig.
Indenfor blev jeg vist hen til en gammel lænestol i brunt læder, der udstødte et hult, opgivende suk, da jeg satte mig, men som alligevel stiltiende accepterede min tilstedeværelse da vi fandt vores fælles tyngdepunkt. Foran mig var to små borde. På det ene stod kun en krystalkugle dækket med et let, hvidt klæde, mens det andet var fyldt med mange esoterisk udseende genstande; små flasker med grumset indhold, tørrede urter i vaser, og et stort apotekerglas med noget, der lignede en hugorm. Op ad teltdugen stod en falmet lilla kommode med et gyldent bur, og inden i buret var en guldfugl, der virkede så livagtig, at jeg ikke ville have tænkt videre over det, hvis den havde bevæget sig.
Sveden piblede frem på min pande og ryg, og kvalmen blev kun forstærket af de mange uvante indtryk. Da spåkonen kom tilsyne gennem sløret af røgelse, vidste jeg, at min skæbne snart ville blive afgjort.