"... dessert! Det er Earl Grey-te-is med lemonsherbet og syltet kirsebær fra i sommers. Vi starter selvfølgelig heroppe og så videre med uret. Værsågod!"
Det er altid en svær balancegang, dét med, at være den første der skal tage. Det er muligt at tage meget, for der er masser. Men er der nok til alle, så? Og man vil heller ikke sætte en for lav standard. Heldigvis blev vi ikke helt så mange som frygtet. Jeg rejste mig uden at bukke mig forover, i frygt for at min kjole ville revne. Jeg så rundt. De fleste snakkede, nogle lo. Nogen - især Sophia - så en smule mut ud. Hun rejste sig, og gik mod garderoben. Sonja smilede og tog min hånd, uden at ænse, hvad jeg overvejede.
"Jeg ser lige til Sophia. Bare gå op og ta'." hviskede jeg, og smilede så varmt jeg kunne. Sonja lukkede øjnene halvt i og så på mig. Men jeg gik - med blikket mod gulvet - mellem bordene og ud til garderoben, hvor Sophia stod med sin iPhone.

"Går det, Soph?"
"Ej, hvad laver du? Der' dessert!"
"Jah, men jeg tænkte lige, jeg ville se til dig." Jeg flyttede lidt hår fra hendes ansigt.
"Kunne du måske tænke dig, at tage en selfie med mig?" spurgte hun.
"Ja, men hvad med, at gøre det på toilettet, hvor der er bedre lys, så?"
"Yes."
Vi gik derud. Jeg hørte, at folk med lidt for lange og lyse "Mmh!" komplimenterede desserten; mens vi gik gennem salen og jeg undgik Sonjas øjne.
"Du er så smuk i dag, Mia. En vildt flot brud!"
"Du er da ligeså flot, smukke!... Kan vi tage med din mobil?"
"Jaerh."
Vi løftede begge vore øjenbryn og poserede. Jeg så i et glimt på hende. Hun var virkelig smuk. Hendes utæmmede vægttab klædte hende ikke. Men det var heldigvis ikke mig, der skulle bedømme dét. Hun var den smukkeste af os to. Mine små læber, der altid så stramme ud, var så usexede i forhold til hendes fyldige.

Sonja smilede til mig, da jeg kom ind igen. Alle slog på deres tallerkener og glas. Jeg lod som om jeg rødmede, inden jeg kyssede min nye ægtefælle.
"Hvor blev Sophia af?" hviskede Sonja. Jeg løftede skuldrene. Jeg vidste, at Sophia ringede til sin kæreste, Matthias. Men jeg ville af en eller anden grund intet sige til Sonja.

Og så en tale til.