Da han slog øjnene op blev han på samme tid bange og forvirret. Omgivelserne var ukendte og han forsøgte at huske, hvad der sket. Lis, Greg og Linda havde lokket ham med i det omrejsende tivoli, der gæstede byen weekenden over. Egentlig havde han haft mere lyst til at sidde hjemme foran fjernsynet med en kold øl og fødderne oppe, men særligt Greg havde været insisterende og tilmed udfordret ham til at prøve den vilde rutchebane. Han lod sig overtale, og måtte indrømme overfor sig selv, at det faktisk var helt hyggeligt at gå der blandt boder, tombolaer og skydetelte.
Da de nåede frem til rutchebanen blev Greg vældig kæk, og ville vædde en øl om hvem, der brækkede sig først. Han gik med på væddemålet, og de kravlede ombord. Vognene satte igang, og snart var der fart på. Op og ned, rundt i loop og op på siden - der var ikke grænser for forsøg på at levere både fart og spænding i topklasse. De kørte ind i et dobbelt loop, og.... Blank! Han huskede ikke mere. Nu lå han så her i en slags skurvogn, øm i kroppen og ondt i hovedet. Han drejede hovedet, og fik øje på Greg, der lå bevidstløs ved siden af ham.
I den anden ende af lokalet stod to mænd og diskuterede med en kvinde. Omgangstonen var hård, lydniveauet højt og han opfangede enkelte ord i deres skænderi.
"... må fandme ikke ske!"
" Det er også ..... han burde..."
"... forsikring.....sagsøge...går fallit!"
Pludselig blev der stille og de stirrede alle tre på ham. Han kiggede afventende tilbage på dem med sit bedste pokeransigt og tav. Der var ingen grund til at afsløre sit hukommelsestab lige med det samme, han måtte først vide lidt om, hvilken slags mennesker de var havnet hos.
"Hej", sagde kvinden blidt, "er du okay?"
Først nu så han hendes kulørte påklædning, og metalstykkerne i hendes tørklæde ringede ved enhver bevægele. Make-up'en var kraftig, og han overvejede om den bevidst var overdrevet ligesom accenten. Hun måtte være stedets spåkone.
"Ahhh, ja...det tror jeg nok", han forsøgte at sætte sig op, men havde svært ved at genfinde kroppens tyngdepunkt.
"Vil du ha' lidt at drikke?", hun var på vej hen til ham med et glas lemonade.
"Tak", han drak begærligt, tømte hurtigt glasset og rakte det tilbage til hende.
"Hvad....", han ville gerne spørge ind til situationen uden at afsløre for meget af hans egen uvidenhed om det skete. Men idet samme blev hans hjerne lammet, hans syn sløret og det sidste han hørte var: "Så er der kun een tilbage!"