Ellen samler på frimærker. Det har hun gjort siden hun var en ganske lille pige.
Nu er hun ved at være en voksen kvinde, om få måneder fylder hun atten.
I dag kom brevet som hun længe har gået og ventet på. Det første hun ser på,når hun modtager breve, er frimærket. Dernæst på om brevet er adresseret til hende, og til sidst ser hun efter hvem afsenderen er.
Frimærket på den store hvide konvolut, lignede prismærket på guldfuglen i vinduet i den gamle butik med antikviteter.
Guldfuglen har stået der i al den tid hun kunne huske. Først havde hun stået og kigget på den sammen med sin mor hver gang de var kommet forbi butikken, og nu alene.
Åh, hvor har hun ønsket sig den i alle de år, men den har altid været for dyr.
Nu hvor hun står med brevet i hånden, vil hun ønske at hun turde gå ind til den lille antikvar, med den sære stumpnæse, og spørge om han ikke godt vil gemme den til hende, indtil hun bliver færdig med sin uddannelse som kontorelev om nogle år.
Ellen sukker og ser efter det sædvanlige, om brevet er til hende og hvem afsenderen er.
På bagsiden af kuverten var afsenderen stemplet med "Den Gamle antikvitet, Torvet 5, Bæksø".
Hvad vil han mon mig? tænker hun forundret. Hun kigger igen efter om brevet nu er til hende

Kæreste Ellen.

Tilgiv mig jeg kontakter dem.
Da jeg har i sinde at afhænde min forretning på grund af alder og svigtende helbred, ønsker jeg at forære Dem den lille guldfugl jeg har haft stående i mit udstillingsvindue,siden De var ganske lille.
Jeg har set Dem stå og kigge med længsel på min lille fugl i alle de år der er gået.
Jeg håber De vil tage imod den, og passe godt på den, så De sidenhen måske kan forære den til en anden lille pige eller lille dreng, der brændende ønsker sig netop dette eneste eksemplar af Guldfuglen.
Jeg har fået vurderet fuglen, den har en stor værdi. Og De er naturligvis også velkommen til at sælge den. Værdien er så stor, at De i Deres læretid, kan morer Dem, uden at tænke på at elevlønnen kun lige rækker til det mest nødvendige.
Jeg ser frem til at De kommer ind til mig, næste gang De stopper op for at kigge på min "lille Ellen". Ja, det har jeg kaldt den, siden jeg første gang talte med Deres mor for et par år tilbage. Deres mor stopper også op hver gang hun kommer forbi min forretning. Hun står og kigger på fuglen med samme længsel i øjenene, som i Deres.

Ærbødigst

Olaf Glud