"Ord er og bliver ord. Så er det lige meget, hvem det er der udtaler dem og hvordan man gør det. Der er ingen aldersgrænse for hvad man må sige, bare omgangstonen er i orden," sagde han og så ud over flokken af elever, som bestod af piger og drenge i alder 10 til 14 år, hvis øjne lyste af forventningens glæde.

Han kunne ikke lade være med at smile lidt bedrøvet, for inden han var gået op på skolens scene for at holde sit foredrag, var en lille pige kommet hen til ham. Hun havde stået genert og havde set ned i gulvet. "Ja, vil du noget?," havde han spurgt. Pigen havde løftede sine hænder op til hendes hals og havde løsnet sin halskæde, hvorefter hun havde rakt ud efter hans venstre hånd. Han viste på forhånd hvad hun ville og ville trække sin hånd til sig, men inden han nået at sige eller gøre noget, havde hun lagt sin halskæde i hans hånd. Derefter havde hun lukkede hans finger om den og havde først hans hånd op mod hans hjerte. Under denne lille seance havde hun ikke sagt noget og han havde ikke set hendes øjne. Så derfor tog han med den frie hånd og lagde en finger under hendes hage, for at løfte hendes hoved op. Det gav et sæt i pigen og man kunne se at hun havde lyst til, at skrige, men der kom ikke en lyd over hendes læber. Hun hev hænder og hoved til sig, vendt om og løb væk.

Nu hvor han stod på scenen, knugede han pigens halskæde i sin venstre hånd, hvor hun havde lagt den i. Imens forsøgte han at finde den pige blandt sit unge publikum, men det var forgæves.

Han havde stået lidt og bare stirrede ud over et menneskehav af unge mennesker, der var mødt op, for at høre ham tale og nu var han gået i stå. Hvad skulle han sige? Det han havde forberedt sig på, kunne han lige pludselig ikke sige. Det var ikke fordi han havde glemt det, nej. Han var en skuespiller, til og med en af Danmarks bedste, som han var da blevet kåret til sidste år. Ikke fordi han tog det særlig højtidlig. Men som han tænkte; 'Det er da dejligt at blive anerkendt for det man kan lide at lave.'

De unge mennesker, begyndt at sidde urolig der ned og han kom til sig selv igen. "Jeg har været til en spåkone engang og hun sagde at jeg en dag ville møde en guldfugl." Han kunne se et par hundredet ansigter måbe som en fisk på land. "Hun fik ret," sagde han og holdte pigens halskæde frem.

Pokeransigt.