Jeg fik kludret med computeren, så de ord der skulle indgå er strålingsrisiko, pokeransigt, bondeknold, prestigebyggeri og frimærke. Altså ikke dem der står ovenover.
På vejen tilbage kørte han forbi kommunens nye prestigebyggeri. Det var skønt at se al den aktivitet. Håndværkerne myldrede rundt, kranerne drejede. lastbiler læssede af og kørte igen. Men det bedste var nu alligevel, at der var hans skyld det hele. Hvis ikke den her visionære bondeknold af en borgmester havde set mulighederne ved at tænke internationalt, så var intet af det her blevet til noget. Det havde ikke set lyst ud efter slagteriet lukkede, kommunen var ved at ende som de andre i den rådne banan.
Selvfølgelig var der modstand når man har så storslåede visioner. De grønne var bekymrede for miljøet, men det var de jo altid. Man kunne knapt nok fælde byens årlige juletræ uden at de fældede en tåre. De røde var bekymrede for pengene, men nu var det jo altså ikke sådan at alle multinationale virksomheder var skattesnydere og onde menneskeri al almindelighed. Når alt kom til alt havde han faktisk forventet lidt mere opbakning fra byrådet, måske ligefrem taknemlighed. Det var jo ham der skabte jobs og skatteindtægter, ikke dem, de ku ikke engang slikke et frimærke uden at komme galt af sted.
Pressemødet var gået godt og han havde haft lyst til at se værket igen inden har kørte hjem. Han havde holdt pokeransigtet, da de igen begyndte at spørge til strålingsrisikoen. Firmaet havde forsikret ham om, at der ikke var noget strålingsrisiko. Det rumænske værk havde kørt i flere måneder uden nogen form for stråling. Besøget derovre havde også været en udpræget succes. Hele teknisk udvalg havde været meget imponerede. Han vidste nok hvordan man imponerede et udvalg og når hans venner fra firmaet nu insisterede på at betale så var der jo ingen grund til at holde igen.
Han parkerede bilen i garagen og gik op mod huset. Knæene værkede lidt, bare han nu ikke var ved at få influenza. Det var der bestemt ikke tid til lige nu. Han gik ind, lagde nøglerne på hylden og så sig spejlet. Det gjorde du sgu godt sagde han til sig selv og kørte hånden igennem håret. Mystisk, hvor i alverden komme alt det hår fra nåede han at tænke, inden han igen kiggede i spejlet.