Mads var udannet talekonsulent, og havde arbejdet med det i ca fem års tid på Grangård skolen og havde haft et sted imellem 20 og 40 elever med nøjagtig de samme problemer, men lille Erik fra 1. Klasse var et særtilfælde og Mads mente ikke at Eriks taleproblemer skyldtes nervøsitet eller andet han havde set, det virkede mere som om at Eriks problemer låg i den baggrund han havde! Eriks far var død da Erik kun var omkring 3 år og det eneste Erik havde oplevet siden da var moderens drukproblemer! Mads havde faktisk ondt af drengen og en dag oppe på læreværelset tog Mads fat i Eriks klasselære
"Du Marianne, er kommunen informeret omkring Eriks situation?" forsøgte Mads stille
"Ja de har vidst også været hjemme og besøge dem for at tilbyde Eriks mor noget hjælp men hun afslog!" svarede Marianne
"Jamen kan man det?"
"Tja... Det kommer jo an på forholdene kommunen ser når de er i hjemmet, og hvis Eriks mor har haft en ædru periode er forholdene hjemme nok de bedste for Erik"
"Jamen Erik er jo ikke glad!"
"Det er ikke vores opgave at opdrage børnene, endnu mindre er det din opgave at vurdere hvordan Erik udvikler sig mentalt, Du er han talekonsulent ikke hans klasselære, eller psykolog! Lyt til et god råd Mads, lær lille Erik at tale ordentligt og han vil blive akkurat som de andre børn!" Marianne satte sin kop hårdt i bordet rejste sig og gik!

Mads besluttede sig for at snakke med skolepsykologen om problemet, og henvendte sig par dage efter snakken med Marianne.

"Susanne jeg kommer til dig fordi Marianne bad mig om at lade dette ligge, men jeg syntes altså at jeg må snakke om det, og du er den bedste at snakke med om det!" Startede Mads forsigtigt
"Er det om Erik?"
"Ja hvordan kunne du?" Mads var overrasket
"Erik er hos mig to gange om ugen, han har det vanskeligt, hans mor drikker og hans far er død!"
"Hvordan døde hans far?"
"Det er en sørgelig historie, men faderen og moderen var ude på en strøgtur imens Erik blev passet hjemme! Han var tre dengang. Eriks far var politimand og skulle ind og købe et frimærke da han bliver ringet op om en attentatmand ved rådhuset. Faderen slap hvad han havde i hænderne og løb til rådhuset, hvor han uden at tænke sig om løber ind og bliver skudt af manden, med en automatpistol"
"Stakkels dreng! Men han må jo være stolt af sin far, han var jo en helt!"
"Det er Erik, meget endda"
Mads smilte og forlod rummet, det var jo en fantastisk men sørgelig historie han lige havde hørt!