Vi har været her længe. Alt, alt for længe. Først var det kun et par stykker i nederste højre hjørne, ved siden af pingvin bamsen og nedenunder den stribede enhjørning, der brokkede sig. Brok og surmuleri smitter lige så meget, som snotnæser børn imellem, fandt jeg ud af. Lige pludselig begyndte enhjørningen også at brokke sig, og der gik ikke særlig lang tid før pingvinen også skældte ud. Måske var det fordi, at de lå så tæt på de andre gnavpotter. De var jo trods alt tvunget til, at høre på alt deres sludder, hele tiden. Ser du, vi kan ikke rigtig bevæge os. Når man først ligger her, så ligger man her altså, hvad enten man kan li' det eller ej. Vi kan se, høre og snakke. I øjeblikket lader det til, at alle på nær mig, kun beskæftiger sig med sidstnævnte. Det begyndte i nederste højre hjørne, og i lang tid tror jeg faktisk ikke, at øverste venstre hjørne vidste noget som helst, om hvad der foregik dernede. Jeg selv, ligger lige i midten. Lige under kloen. Her har jeg ligget i 12 år og er dermed en af de ældste. Hvis der overhovedet, i den vildeste fantasi, skal udnævnes en potentiel brokke-bamse, så skulle det fandme være mig! Jeg ligger på den mest oplagte plads af dem alle. Lige under den forbandede klo. Det eneste den skal, er blot at køre ned og gribe fat om min efterhånden filtrede og snavsede pels. Så trækker den mig op og langt væk fra dette helvede af glas. Langt væk fra alle de brokkehoveder! Kloen er det eneste de snakker om, hvorfor vælger den ikke mig? hvorfor kigger de mærkelig børn altid igennem glasset og peger på os? Hvorfor græder de også, når kloen ikke vælger nogen? De bedriver ikke andet, end at spørge hinanden om... ja jeg ved snart ikke hvad. Jeg stiller ikke nogen spørgsmål, jeg nøjes med at tænke dem. Det kommer sgu ikke dem ved, hvad jeg ligger her og tænker på. Det kommer slet ikke den stirrende dinosaur fra Kina ved. Det bæst har stiret på mig - uden at blinke, vel at mærke - i 3 år! Sig mig engang, hvad i al verden tror han, at han har gang i? Det blev allerede mærkeligt efter en måned. Det ved han også godt. Svin. Men altså, sådan står det til. De brokker sig, og det har de gjort i 4 år nu. Det er værst, når lyset udenfor glasset slukkes, og de klamme børn er væk. Så gider kloen ikke at bevæge sig, og så bliver alle de her luderbamser mindet om, at der er endnu en dag imorgen. Så får jeg aller mest lyst til at skrige: HOLD KÆFT, FOR SATAN DA! SMÅ HOREBAMSER. Men jeg er ikke at brokkehovede, så jeg tænker det bare.
Det startede i nederste højre hjørne...
Nu brokker de sig alle sammen...
Men ikke mig, ikke mig!