Lyset blænder mig, da låget lettes. Vi ser alle rundt på hinanden. Hvis tur er det i dag? Hendes hånd nærmer sig og jeg jubler, da den lukkes om min kæde og løfter mig op. Endelig.
Hun løfter mig op og kanter mig forsigtigt ned over det velduftende, velsatte hår, indtil min kæde hviler i hendes nakke. Jeg dumper ned foran. Lige i den varme kløft. Jeg fryder mig. Alt den opmærksomhed jeg skal have i aften! Jeg kan slet ikke vente.

Musikken er høj, da hun pakker mig ud og hænger sin frakke. Hun retter mig forsigtig, så jeg rigtig kan ses og vi går ind.
Flere øjne rettes mod mig allerede i indgangen. Jeg gløder af skønhed, og jeg ved det. De kan ikke få øjnene fra mig.
De smiler alle sødt og taler meget med hende, men de skæver heletiden ned til mig, mens jeg ligger der i kløften og blænder dem. Jeg er nu ikke interesseret i hvem som helst og blinker ikke tilbage til dem.
Som aftenen skrider frem, har jeg end ikke tal på mine mange beundrerer. Hun danser og fører mig frem, så der bliver helt fugtigt i kløften. Fugten får mig til at skinne og jeg tiltrækker mig yderligere opmærksomhed. Der er næsten opstået en hel kø af dansepartnere. Jeg nynner glad med på melodierne.
Hvis de andre i skrinet kunne se mig nu! Ballets dronning!
Hun danser tæt med en nydelig mand, som slet ikke kan få øjnene fra mig. Jeg blinker opmuntrende til ham og han løfter hånden for at kærtegne mig. Men dansen er for voldsom og han rammer i stedet den bløde siden af kløften og lader hånden blive der. Jeg blinker til ham, for at vise ham vejen. Han begynder at bevæge hånden og jeg blinker igen opmuntrende. Kom bare! Men hun fjerner hånden og stopper dansen.
Jeg blinker meget skarpt til hende. Lader hende vide at jeg er vred. Han var så nydelig!
Men jeg pakkes blot væk under frakken og turen går hjem.
Næste gang vil jeg lokke ham, mens hun står stille. Så har han større chance for at finde mig i den dybe kløft.