Blod.
Jeg cykler storsmilende ud ad Amagerbrogade en mandag morgen på vej til mit nye job. Jeg har fået et årsvikariat som dansklærer på Christianshavns Gymnasium. Jeg er pavestolt. Om tyve minutter ringer det ind, og jeg skal have 3b. Vi læser ekspressionisme, og i sidste uge, da jeg havde klassen allerførste gang, delte jeg Broby-Johansens digtsamling ”Blod” ud og gav dem tre digte for. Det er hård kost, ikke for tøsedrenge. ”Gud ved, hvad de siger til det?”
Jeg hviler højre hånd på maven. I morges kastede jeg op. Det er tidligt, for egentlig går jeg først over tiden om to dage. Så skal jeg til tjek på Herlev Hospitals fertilitetsklinik og have svar. Men jeg ved, jeg er gravid, at tredje gang er lykkens gang..”Måske er det tvillinger?” For en uge siden fik jeg lagt to befrugtede æg op i livmoderen. ”Pragteksemplarer”, sagde lægen. Sygeplejersken sang en salme. Jeg er 28 og klar til at blive mor. Jeg er gift med Manden i mit Liv, jeg er færdiguddannet og er sikret job hele næste skoleår. Alting kører. Nu mangler der bare en lille bavian eller to til at forstyrre husfreden.
Ti minutter senere står jeg i lokale 12. Næsten alle eleverne er kommet, selvom der er to minutter, til det ringer. Eleverne er kun 10 år yngre end mig, og jeg har været lidt bange for, om de ikke ville vise mig respekt og acceptere mig som deres dansklærer. Men det går fint.
Vi går i gang. Lea læser det første digt højt for klassen med en høj, dyster røst, der passer til det gruopvækkende indhold.
/ BORDELPIGE DRÆBER UFØDT/ SKAMSLIDT DIVAN/ PÅ RYGGEN TØS MED CHEMISVALK OVER MAVE/ SPREDBEN/ BORER STRIKKEPIND I KULHÅRSUDFRYNSET VULVA/ GURGLENDE/ LIG KØNSKRYBER.
Vi taler om, hvordan forfatteren provokerede med sin makabre beskrivelse af en luder, der får en abort i tyvernes Berlin, og hvordan han sprænger alle konventioner om lyrikkens indhold og formsprog. Vi sammenligner med Emil Bønnelyckes glade digt ”Gaden”, som er skrevet næsten samtidig. Glæden, farverne, tempoet. En helt anden slags ekspressionisme. ”Om lidt skal I selv forfatte et ekspressionistisk digt”, siger jeg. ”Jeg skriver nogle ord fra digtsamlingen ”Blod” på tavlen, og I skriver et digt, hvor fem af ordene indgår, ok?? Men først en tissepause”.
På toilettet opdager jeg blodet. Sortrøde klumper af blod. ”Ikke græde”, hvæser jeg. ”Ikke endnu”. I klassen sidder eleverne klar med spidsede blyanter. ”Sæt igang”, siger jeg. ”Husk at bruge fem af de ord, jeg skriver på tavlen”. Eleverne går i gang. Det første ord, jeg skriver, er ”Blod”.