tanken om at han måske igen, har drukket føles som en nagende og stikkende fornemmelse i brystet. Det plejer at ske omkring den føste, hvor han får udbetalt sin pension. Mon han denne gang, formår " at holde sig på måtten?
klokken bliver 10.00, 11.00...han ringer ikke, og kl.12.00 ringer jeg ham op Han svarer ikke, og min ængeleste gnaver nu, som en orm, i min tomme mave.Kl. 14.00 Ringer han op. Han er fuld... Med det samme mærker jeg hvordan mit hjerte, galopere med en frikvens på mindst 130. Jeg bliver også vred, men han kan ikke forstå hvorfor jeg reagerer, med at beberjde, ham at han ikke har ringet. " forhelvede skat" han stemme er slørret, og skylbetunget " jeg elsker dig, du må ikke være så hård ved mig!"Jeg sunker klumpen i halsen, og tilgiver ham, for 117. gang... jeg kan ikke andet.
Mit behov for at tale ham til fornuft vokser. Jeg ved at det ikke nytter noget, at prøve at få ham til at forstå... ikke før han er ædrug i hvet fald. Det er kun tiden der kan arbejde for mig nu.Han druk perioder, kan noglegange varer op til en uge. Jeg fatter ikke at jeg bliver ved med at finde mig i det... Men kærligheden over vinder alt! Jeg fantaserer om hvordan jeg skældder ham ud, og og sætter ham på plads , en gang for alle, men sandheden er at jeg er bange for at miste ham. Han er jo det sødeste, og kærligeste væsen, når han er ædrug, og det vil jeg ikke give køb på. Jeg mærker hvordan mine øje bliver fugtige.. Det er en kendt situation, men jeg kan ikke bare vende mig til ikke at lade mig påvirke, af hans alkohold misbrug.
Hvordan kommer jeg viddere? Med eller unden ham?
En beslutning er ved at tage form i mit hovede. Det her må stoppe, jeg ødelægger mig selv, med bekymringer om hans drukture.
Jeg ringer ham op igen, han svarer gnavent, " Hvad er der nu galt" Så vælter det ud af mig. Jeg græder, og skælder ud på samme tid. Da jeg smækker røret på, er 11års forhold fortid. Nu skal jeg gemmen kæreste sorg, men jeg ved at det her bliver starten, på et nyt liv, og at det er bedre forsat at beværer lidt selvrespekt, frem for at lade ham tærre på mit overskud, og ustandeseligt udsæte mig for bekymrede tanker.