Hvad er du for en nar, ophidset og rød i hovedet, 180 høj og foroverbøjet står han udenfor min dør onsdag formiddag.
De stålblå øjne kunne dræbe, og jeg tænker allerede mit testamente igennem.
I flere år har der ingen boet fast derinde, men håndværksmaskinerne har larmet som en maskinfabrik, så mine andre naboer fortalte mig, at han brugte lejligheden som sit værksted.
Jotak, det er også min erfaring.
Jeg skrev et venligt brev, synes jeg selv, om problemet. Men han var slet ikke forstående overfor kritikken og bedyrede, at det var een stor misforståelse, dvs på sin egen alternative måde nærmest råbte han det ud i hovedet på mig.
Men altså nabognidninger er vel helt relevante nutildags, vi bor så tæt i byerne - hver sine behov og ønsker for en boligstemning med den gode tone..
Der er feks. den unge studerende afslappet klædt, med hang til fredagsbar tre dage om ugen, lige flyttet hjemmefra og fri til at leve livet (læs partyramt).
Der er småbørnsfamilien med behov for ro tidligt på aftenen pga børnesengetider.
Fuldtidsarbejdende er der med store ansvarsområder, pligter både ude og hjemme.
Der er folkepensionisten med en anderledes musiksmag end studenten, vælger typisk harmoniske toner fremfor den hårde rock eller punk genre.
Der kan være den spirituelle mindet underbo, som ved med sig selv, at meditation gavner det gode liv. Det kræver harmoni og stilhed i opgangen, hvilket er svært for børnefamilie at opfylde. Fra tidligt om morgenen hopper de små rundt og jubler højt i deres livsglæde indebag væggen . Naboen kan også være indvandrerfamilien, der jo faster hvert år og lever om natten med lækre arabiske retter på menuen efter solnedgang, og deres småbørn uden faste sengetider af indlysende grunde, fordi fællesmåltidet ligger ved midnatstid.
Misbrugerne af alkohol og stoffer har heldigvis også boliger i vores Danmark, de kan ofte også vende nat til dag. Uvist hvorfor, fester de igennem den ganske fine natstemning, hvor de forskellige livsstile mødes.
Der er lagt op til øvelse i samarbejde med alle vores forskelligheder selv i et meget lille land som Danmark.
Så har jeg slet ikke nævnt byrummets naboer med events amok stilen, dvs at buge enhver lejlighed til at starte soundboxene i parker og på pladser i byen. Hele sommeren er de unge igang med maraton løb, motorløb, karneval, lørdagsmotion, mogen dans, udendørs fitness etc. etc. Politiet hjælper ikke længere med disse uoverensstemmelser der kan opstå pga alle disse forskellige behov for brug af nattens byrum især. Det skaber i sandhed stærke følelser.