Jeg er træt af at få ret - når det er på bagkant.

Faktisk noget jeg har tænkt en del over på det sidste, men det eneste fornuftige svar jeg er kommet frem til er... at jeg ikke tydelig nok i min kommunikation. Selv om jeg synes jeg altid er tydelig og meget faktuel, så tænker jeg det er årsagen - så det kan jeg kun arbejde på.

Seneste eksempel sidste år, eller rettere onsdag inden juleaften, hvor jeg blevet ringet op af en tidligere chef. Først troede jeg det bare for at ønske god jul, for vi plejer at mødes til en Guinness eller to i ny og næ, og altid i december... men det er der så ikke blevet noget af i år, eller rettere sidste år. Nå, men det ikke kun det, en af hans venner havde akut brug for et godt råd omkring en større datakonvertering, og havde forslået mig - men havde lovet at give mig et kald først. Der gik ikke ti minutter fra jeg havde lagt på, til telefonen ringede igen. Der kan heller ikke være gået mere end ti minutter af den samtale, før jeg (ret tydeligt synes jeg selv), sagde, at mit bedste råd var at udskyde go-live tidspunktet, som minimum til den første februar. Og så få lavet mindst en succesfuld prøve konvertering inden. Det var så ikke muligt, pga. en virksomhedsspaltning skulle de i gang i starten af januar. Enden blev, at jeg lovede at gennemgå deres dokumentation og konverteringsplan, og så komme med mine kommentarer og anbefalinger. Dels på grund af honoraret, dels fordi jeg har så pokkers svært ved at få sagt nej, når folk er insisterende.

Ellers har en del af julen været i familiens tegn, dog meget mindre end de seneste år. Juleaften var rigtig hyggelig, og drengene nød virkelig at være i centrum, og havde det sjovt med de store. Marie og Ida blev glade for billederne af Hans, selv om det var en meget beskeden gave, i forhold til den jeg fik af dem, Hans' elskede Mauser riffel. Men Marie sagde bare, at det var ulovligt for hende af have den, og hun var sikker på, at Hans hellere ville have, at jeg fik den, end hun solgte den. Jeg er ikke helt sikker på, at hun har ret, for Hans kendte udmærket mit forhold til jagt, og at en kikkert er rigeligt til mig.

Anden juledag var vi alle i sommerhuset for at se resten af familien. Det var så men hyggeligt nok, især gåturen ved langs Vesterhavet. Det bliver jeg aldrig træt af. Men det også lidt anstrengende, især den evige, "åh du ser så træt ud" i en eller anden variation. Indrømmet, jeg har savnet Maria rigtig meget hen over julen, men hun var specielt savnet i sommerhuset. Hun havde en faktisk evne, til at komme med en rap bemærkning, som fik folk til at klappe i, og begynde at snakke om noget andet. Det var det med den tydelig kommunikation. Tænker hun ville have sagt noget i stil med, at der havde været knald på... hele natten, og så bare bedt om silden, uden at trække en mine. Hvor jeg nøjes med at sige, at jeg havde arbejdet det meste af natten. Hvilket ikke var løgn, for jeg havde faktisk brugt en del tid på at få kommenteret den skide plan. Det var bare ikke en kommentar, der lukkede munden på nogen til julefrokosten... og kommentarerne til plan blev heller ikke taget alvorligt. Før nu, hvor de står i problemer til halsen, og kan se jeg nok havde ret i en enkelt ting til to.

Så meget for min evne til at kommunikere tydeligt. Hmm, der er da heldigvis en i huset der er ganske tydelig, at vi skal tjekke hestene. Abbi har stået med hovedet på mit lår i flere minutter nu... det kan være jeg skal prøve det næste gang. Jeg ikke helt sikker på, at det vil have den ønskede virkning på min chef.