Nå Så er vi landet. En lækker lille by kaldet Felleries i det nordlige frankrig. Det skal hertil siges at det er med inspiration fra timothy ferriss, at jeg forsøger mig med det her eksperiment. Det at holde sig langt væk fra arbejde og få lært nogle ting abroad. Jeg er lige pt. situeret i et lækkert kælderlokale indrettet med et fyr. Det larmer ret meget når det er på, men for det første er det jo et incitament for at komme væk fra huset, der i øvrigt er et super lækkert hus, med en smuk smuk udsigt, med en å ved siden af, et smukt landskab der omgiver det osv.

Men det er jo ikke naturen jeg kommer her for, trods det det hjælper.

Nå Rejsen herhen. Det var ikke værst, fik kun 2 timers søvn i den der liggevogn for jeg havde sovet længe i forvejen. Min plan om at se Dexter gik også fløjten, da togvognen åbenbart ikke kunne trække min cpu.

Så da jeg endelig ankom tog jeg en taxa. Det var satme dyrt. Men jeg fandt stedet, så jeg er udmærket tilfreds. Jeg mødte alle tre piger, de er meget flinke og vil MEGET gerne hjælpe mig til at forstå fransk! Mon Dieu og apropos fransk så taler franskmænd så sindssygt hurtigt så det forstår man (eller jeg) faktisk ikke. Phew! Det var faktisk utroligt demoraliserende at opdage hvor stort et gab der er mellem mig og fransk. Nå men så er det jo første udfordring at kunne forstå hvad folket siger.
Som jeg ser det er der to veje til dette mål:
A: Man sætter sig på sin flade røv og ser, læser i sine grammatik og franskbøger samt støtter sig hårdt til sine ordbøger og langsomt lærer at tale fransk, samtidig med at man hører det omkring sig.
B: Man kaster sig hovedkuls og med dødsforagt ud i de hårde samtaler, der som bekendt er de mest selvtillidsknusende samtaler i verden.

Hmm. Tror jeg tager C: Begge dele!

Uhha, men jeg kan også mærke, heldigvis, at der er lys for enden af tunnelen, fordi efter et par minutters samtale på fransk, beynder ens hjerne at smadre op i gear, og så har man en intuitiv forståelse for hvad pokker det er der foregår i samtalen.

Fik et tip om at finde en samtalepartner, som jeg kan tale engelsk med og hvor jeg så kan tale fransk med. Det kunne være sjovt at finde en person man havde lidt til fælles med. Så hvordan vi gør det har jeg en idé om. Først og fremmest kigger jeg på couchsurfing og globalfreeloaders for at sætte nogle annoncer op der på diverse fora. Derefter prøver vi med direkte metoden og får produceret nogle opslag til at hænge op i butikker osv.

sidst men ikke mindst skal jeg bare gå løs på de kære piger fordi de synes at ville blive glad for at undervise mig. Alle tre er, utroligt men sandt lærere :D
Hurra! :D Je kan kun forestille mig et scenarie hvor det kunne være bedre: Hvis de ikke havde to skodkatte der fiser rundt og ødelægger mit åndedræt.

Nå Planen for at komme herned er vel så som stadig tiden gør og hjertet slår:

- At lære fransk
- tid til selvfordybelse
- få behandlet mit psoriasis ned
- Få styr på mine kostvaner
- kigget grundigt på min livsstil og se på, hvad dette bringer mig
- få kigget mine tanker grundigt igennem og se på hvad jeg tænker om mig selv og andre og om hvad jeg forventer af livet.
- Få læst mit pensum mens jeg er her
- få tabt mig de sidste 9 kilo jeg mangler at tabe mig :)

Jeg er her ikke for at lave lange og varige venskaber men det bliver jeg jo nok nødt til hvis jeg skal have nogen at tale.

I et lille nota bene vil jeg også her nævne at jeg havde mig den vildeste tudetur igår. Det det her jeg har med at jeg græder i regnen. Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan vise negative følelser for andre, eller rettere hvorfor jeg ikke kan vise sorg for andre end min nærmeste familie. Hvorfor er det at så snart jeg kommer alene i et fremmed land, med mere end bare en halv time til mig selv, hvor jeg ved ingen kan høre mig, jeg flæber som et lille barn, der er blevet væk fra sin mor.

Sagen er den at jeg ikke helt har gjort mig fri måske. Jeg kan jo ikke tjene til dagen og til vejen selv. Jeg bruger jo stadig mine forældre som en sikker rede. Jeg tror også at det der gør det er den overvældende sprogbarriere. Hold op. Kunne jeg nu blot snakke med de dejlige franskmænd, så ville jeg kunne MEGET mere hernede og føle mig tryg. Men det er jo netop trygheden og trægheden jeg kommer herned for at gøre op med. Og så er der ikke andet at gøre end at bukke sig fremover og tage den for fuld smadder op i elskabet, for der er ikke andre måder at lære det skide sprog på end ved at sætte sig ned, på sin flade dertil-indrettede og lægge sine idéer om hvordan en samtale skal foregå og hvor hurtigt det skal foregå væk. Som A sagde igår: Bare slap af. Vi skal nok forstå det.

Planen for at tilegne sig fransk er egentlig såre simpel: Start med at verberne så præpositionerne og som underliggende drone har vi så vores kære behov for at lære navneord. Det er jo for så vidt ikke så svært det handler bare om at komme igang.

Det er jo det
Det handler om at komme igang.

Så det gør jeg.
Først med franske grammatikbøger og lignende sætter jeg mig op og øver og terper fransk :D

Så jakob. Nu er det fucking nu!

Jakob Arndal
- En Globetrotters dagbog

PS: Til dig S: En globetrotter hedder på fransk Globe-trotter

Meget overraskende slutning på dette kapitel :D