Jeg sider på en station og skal vente på en bus i en time, jeg benytter lejligheden til at se mig om.
jeg kikker ud over stationen og ser de forskellige busser travlt køre ud og ind, jeg ser mennesker komme løbende og afligevel kun se bagdelen af bussen man fornemmer deres iritation og næsten kan høre dem sende eder og forbandeleser mod bussen, mens den forsvinder omkring hjørnet.
jeg ser den daglige travlhed efter endt ferie,
sommeren går på hæld og alt kommer til at køre normalt og dagligdags igen, folk halser afsted efter bus og tog samt trafikken er tæt og larmene menn tros august er det stadig varmt vinduer er åbne i bilerne og folk tager stadig til sol strand og vand i en korter periode, inden sensommeren og efteråret for alvor sætter sine spor.
Børn skal til at starte i skole igen og de små nye elever bliver pyntet med bluser eller kasketter, i håb om at de travle trafikanter ser de små purke færtes i trafikken.
skolerne har travlt med at forberede børnenes ankomst små elever der pludseliger store og nye små elever som med sorg og nervøsitet følges med en voksen som de skrækslagen klammer sig sig til , små purke som er færdig med børnehaven og nu skal i børnehave klasse.
Jeg tænker lidt til bage på maj i år og ser de unge mennesker stå med en stolthed så stor med deres studenter huer på,
skolen er slut og de skulle fejre det nu er vi i august og de unge skal først nu for alvor ud og finde elev pladser de medbringer deres studenterhuer i håb om at det kan give dem en ny start på deres liv, men mange gange må de gå med uforurettet sag,
op til flere gange for de nej til jobbet og må påny ud på det ene firma efter det andet og håbe på at også de vinder i det lotteri.
....smiler lidt.... og vender tilbage til nytiden jeg ser mig stadig om på stationen,
mit blik fanger to unge mennesker som omfavner hinanden og et kys falder der også af,
sender dem en kærlig tanke og ved at de kun holder en korter tid, men så længe den vare er det en vidunderlig ting.
Ja efteråret er lige om hjørnet og det vare ikke længe før fuglene samles og flyver mod varmer himmelstrøg,
det vare ikke længe før træer og buske taber deres blade og de kolde mørke morgener gør sit indtog, det vare ikke længe før regnen sætter ind, efter fulgt at frost og kulde,
det vare ikke længe før vi mennesker igen savner lys og varme og oftes tråder sygdomme og depresioner ind, men vis man sørger for at få lys så kan depresionen undgås.
Men uanset hvad der medfølger har hver en årstid sin charme, og vi ved jo alle at efter kulde kommer varme og inden vi ser os om er et nyt forår spiret frem.
inge