Du kære dagbog
Det føles underlig at skrive her igen , for det er så længe længe siden (2009) , dagen kom og gik, livet er blevet levet på godt og ondt .
Jeg har ikke helt opgivet at skrive , men har brugt mine digte til at befri min sjæl for det der tynger den eller det der har givet den vinger.
Meget er sket og jeg har kæmpet på alle fronter , og bliver gang på gang overraskede over jeg stadig er her, at jeg stadig hænger i , holder ud og bliver ved .
jeg ved ikke hvor jeg skal begynde , og dog !
For de sidste to år har det været kampen for min datter der har fyldt mit liv .
den 16 august 2010 blev min største frygt til virkelighed ,
Det blev mig klart at min datter på den gang 15 år var afhængig af stoffer. Den dag faldt hele min verden atter fra hinanden og en lang kamp tog sin begyndelse .
En kamp fyldt med skyldfølelse , vrede , frygt , angst, tåre, håbløshed og opgivenhed.men også med stor glæde vanvitig lykke mange kloge ord , stolthed og egen indsigt .
I dag er min Datter ude på den anden side , monstret har sluppet hende og jeg kan igen se livets lys i hendes øjne og hele hendes krop stråler . hun klarede det og vi har sammen kæmpede os igennem samtaler på samtaler der har bragt os tætter sammen og hvor ærlighed har været det ord der har tændt et lys der aldrig kan slukkes
Livet går vider og i dag har vi det godt , ja vi har vores dage , det har man med en teenager i huset og i dag har været en af de trælse dag , hvor hun har siddet på sin røv ..undskyld mit sprog
Men i morgen er en ny dag og mon ikke den bliver bedre
Mine drenge har det godt de er nu 18 og 22 år og er begge flyttet hjemme .
det er dog ikke ens betydende med at jeg ikke bekymre mig ...for gør jeg Min ældste tumler stadig rundt i det sociale system og vi kæmper en kamp for at finde hans hylde hvor hans AD/HD vil blive accepteret og han kan funger , men det er svært fordi systemet er så stift .men han kæmper og jeg elsker ham højt for det
Min mellemste ja han er min Bohem, han lever med musik og sang skriver sange af hjertet og passer sit gymnaset ...han gør mig så stolt
Min datter fik for 7 mrd siden diagnose ADHD også , men hun har fod på det oh stå på spring til at starte sin uddannelse som sygeplejerske..hun er så sej og stærk og jeg nære dyb respekt for hende .
Og jeg ..ja hvor er jeg , jeg har også tumlede rundt lidt ..har inden for det sidste år haft tre jobs , men nu er jeg landet der hvor jeg skal være og elsker mit job det giver mig ro i sindet og fred i min sjæl .
Kærligheden ja den kommer og går og min forsvandt for godt 8 mrd siden dog ikke med tåre og smerte , men blev til et skønt venskab jeg ikke vil være for uden .
Og jeg er vist ved at være kommet der til hvor jeg skal prøve at finde lykken igen og finde netop ham der kan rumme mig med alt hvad det indebære ...men jeg er klar til kærligheden ..til livet ja til det hele .
jeg håber ikke der kommer til at gå så længe før jeg får skrevet her som sidst , for kan mærke det gør mig godt .
Nat nat og tak for en god dag
rosenQ
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Alt for længe siden er publiceret
27/07-2012 22:04 af
RosenQ.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.