Du kære dagbog

Nu står jeg der hvor jeg har svoret på jeg aldrig ville stå!
Han dukkede ved et tilfælde op i mit liv ,med et brændene varm smil brune øjne der der kan se helt ind i min sjæl med knus og kys der sætter mig i flammer en elskov der får min verden til at sittere og slå gnister ...og nej det er der ikke noget forkert i det er kun helt vidunderlig dejlig .
Men han er forbudt land , han har kone og 3 børn , jeg mærker suget i maven når jeg tænker på det , ikke pga af hende men pga af jeg har bevæget mig ud på aldeles usikker grund og jeg nyder det i fulde drag , velvidene jeg kan blive såret ramt og slået i knæ endnu en gang .
Jeg ved han ikke er klar til at ende sit ægteskab , og jeg har det helt okay med det.
Jeg ser ham faktisk mere end jeg så min sidste kæreste , og når vi er sammen deler vi alt , sorger og glæder , som i dag feks hvor jeg har været til begravelse , med mine børns farmor , der kom han forbi holdt om mig krammede mig og gav mig overskudet inden vi skulle afsted ,til at kunne være der for mine børn i deres sorg .
På den ene side er det simpel og dybt , vi græder sammen vi deler glæder og ler sammen , vi elsker , vi kysser vi hygger ....og det føles rigtig og det føleles dejlig ..og aligevel et eller anndet sted der ude i verden er det forkert, men jeg vælger ikke at tage notits af det .
Jeg kan ikke lade vær at tænke på om jeg er blevet så kynisk , at jeg tilbringer tid sammen med en mand , der har kone og børn selv , er det koncikvensen af at havde stået der hvor hun står ...konen altså .
Nej jeg er ikke kynisk , uanset hvor dybt jeg kikker ind i mig selv, måske kan jeg ikke se min kynisme måske vil jeg ikke se den , måske er det blot rendyrket egoisme fra min side . Han er alt det jeg lige nu kan rumme , det jeg har behov for både mentalt men også fysisk ...og det føles så rigtig ..så hvorfor gå uden om , vores liv er så kort og hvad betyder alverdens menneskeres handlinger for et øjebliks kærlighed .
Han er forbudt land , men jeg nyder ham fuldt ud .

Rosenq