Kære Dagbog

Det er længe siden jeg har skrevet og der er sket så mange ting det sidste år . jeg høre tit , de ord min engel sage til mig for nu godt 4 år siden nemlig at 2009 ville være mit år , og ja 2009 har virklig været mit år mange ting er lykkes for mig og manbe brikker i mit livs puzzle spil har fundet deres plads .
Jeg har mødt en mand jeg har forelsket mig i , en mand der giver mig den indre ro , der giver mig den tryghed som er så vigtig for mig ,som får mig til at smile og le , som har vagt glæden og lykken dybt inden i mig .
Ind i mellem kan jeg næsten komme til at tvivle på om det nu også er sande følelser og om varmen fra ham når han holder om mig kysser mig ikke blot er en tanke en drøm eller fantasi .
Jeg vågner nogle gange op kikker på ham når han ligger ved siden af mig , og jeg lader alle parader falde og åbner mit hjerte fuldt ud og mit sind og bare mærker følsen og glædes ved den . Han er slet ikke den jeg havde troet jeg skulle forelske mig i , men det skete bare og det er en skøn og dejlig følelse .
Der ud over har jeg fået et ønske om at flytte i række hus opfyldt , jeg var så heldig at få det lille hus jeg havde ønsket mig , hvor der er en lille have til som jeg har kunnet sidde ude i her i sommer og nyde solen og varmen . en lille have jeg har en masse ider til hvor dan den skal se ud til næste forår ,
i år blev det kun at slå den lille bitte smule græs jeg har ,
og til en lille fest for min datter, og nu ja der er den over givet
til min kærestes søde hun der sys det er sjovt at grave den op
bide grene i små stumper og sprede dem ud over det hele ,
ingen skade sket det lille søde kræ hygger sig der ude .
Min store søn flyttede hjemme fra i sommer det var tiltrængt for alle partner ,
jeg ved ikke helt om det er gået ham som jeg havde håbet og ønsket han var igang med hans anden uddannelse og lige efter han flyttede missede han sin eksamen der skulle bringe ham vidre
jeg følte en dyb skyld og sorg over at det endnu en gang var glippede for ham og et eller andet sted føler jeg også en stor vrede , han er nu blevet 19 år og har jo stadig sin AD/HD der berettigede ham til støtte timer , men skolen levede ikke op til de ting de skulle og der for faldt det hele til jorden for ham .
Nu er han på kontant hjælp sat i aktivering 5 mrd efter han røg ud af sin uddannelse det er alt forsent , han er havnede i den dårlige vane hvor han sover længe har mistede modet , og nu kæmper han en kamp for blot at møde i aktivering og der er ingen forståelse for hvad man som AD/HD har behov for .Jeg vil som mor gerne hjælpe men veed godt at jeg kun skal træde til når han beder om det , så nu beder jeg blot til at han ikke er havnet i en ond cirkel og at han til febuar er klar til at starte på sin drømme uddannelse igen.
De sidste to mrd har der været noget som igen er dukket op i mit liv og det er sorgen og savnet over tabet af min mor i 2007 her den 12.11 er det faktisk 2 år siden jeg fandt hende og min verden faldt sammen .Det har slået mig noget ud af kurs at de følelser igen venter ind over mig og jeg har været lidt uforståene over for det , men efter lidt fordybelse er jeg nået frem til at jeg langt om længe har så meget ro i mit liv at jeg har overskudet til at berbejde sorgen fuldt ud , og jeg giver mig selv lov at græde når sorgen kommer og skriver digte til hende om det saven hun har efter ladt i mit liv , fortæller hende at jeg elsker hende inderlig og ville ønske hun stadig var her hos os .
Lige nu har jeg alt det i mit liv jeg ønsker mig ikke alt forløber perfekt , men jeg ved jo det er en del af det at leve , men jeg har det liv jeg gerne vil , ja jeg arbejder måske lidt for meget , men nå ja det er jo selv valgt .
og aligevel har jeg et stort tomt hul dybt i mit hjerte og mit sind der er noget jeg savner noget jeg ikke helt kan definer , noget der skal tage pusten fra mig noget der kan sætte min puls op på 200 ,jeg savner spændning og udfordringer i mit liv , nej jeg skal ikke hoppe elastik spring eller rapelle ned af en silo , er jeg mon blodt utaknemlig for det jeg er blevet givet eller er det resultatet af at havde været alene så længe som jeg har eller resultatet af de slag mit liv har givet mig , humm..noget dr kan få en til at fordybe sig i tanker og granske oplevelser og erfaringer , deet er måske det jeg skal bruge disse mørke vinter dage til , for et må jeg jo erkende og det er at ønsker jeg et svar så finder jeg det kun et sted og det er dybt inden i mig selv .
Nu vil jeg filosofer lidt i min seng prøve at blive frisk til endnu en ny dag .
skønt at få en smule forløsning medd lidt skrevende ord , må jeg altså gøre lidt mere i .

RosenQ