Min mor ! ....min elskede mor er gået bort ..hun er her ikke længer ..jeg fandt hende liggende på gulvet i mandags kold og bleg uden puls..ingen tegen på liv og jeg viste med min fornuft at hun var død , og jeg faldt på kæn ved siden af hende strøg hende over ryggen i håbet om at varme hende , jeg kyssede hende på hovede og lod mine tåre ramme hendes kind i håbet om de måtte give hende livet tilbage og jeg hviskede igen og igen at jeg elskede hende , i håbet om hun hørte mig .Og jeg mærkede mit hjerte brast og min sjæl skreg af smerte som jeg sad der på gulvet ved siden af hende og mit håb brændte ud.
Jeg har siden mandag aften gået rundt i en døs , jeg har intet kunne mærke kun sorgen der hiver og flår i mig , jeg kan ikke følge med i verden omkring mig , det er som om jeg sider i vejkanten i mørket og ser livet passer forbi som skygger .
Tårene kommer og går , jeg har stadig ikke forstået hun aldrig mere vil ringe at hun aldrig mere kommer ind af min dør at jeg aldrig mere skal mærke hendes varme når jeg giver hende et knus .
Om 14 timer skal jeg sige det sidste farvel , jeg er fyldt med frygt og smerte , men der er ingen tåre , jeg vil så gerne kunne græde og mærke den forløsning men intet sker der .
Jeg mærker dem blot vokse sig som en klump i mit bryst .
I Mine børns øjne ser jeg sorgen , jeg ser dem græde og ser det savn de har til deres Mormor . vi taler om hende om de gode og dejlige stunder , om at hindes lidelser er væk nu for altid , men det er deres smerte og sorg ikke den vokser og vokser for vær dag der er gået , og jeg kan ikke tage den fra dem jeg kan ikke lindre deres smerte og deres savn .
Min elskede mor er gået bort , blot 65 år og pludselig blev hun uden varsel revet ud af vores liv , og sorgen er ikke til at bære , men jeg skal bære den om jeg vil det eller ej .og som en sage til mig "sorg er kærlighed man ikke kan komme af med!"

" Mor du var mit livs lys og styrke da du var hos mig og du bliver mit livs lys og styrke til den dag vi atter skal ses. Jeg elsker dig og savner dig "

RosenQ