Så er jeg tilbage... min kære storesøster, Camilla, kom lige og lånte et par film :)

Ringede til Kasper og Christina imorges.... eller ved halv 10-tiden, for at spørge Kasper om han gad og køre med mig ud til Jacob-bilen på Måløv station. Det gad han godt, hvis det kunne være med det samme. Han havde selv ret travlt vist, så det var pænt af ham at han gad, De kom ti minutter efter med en ven i vennens bil, og hentede os, og vi kørte afsted. Forsøgte os med at skubbe ham igang, men det gik ikke. Kasper konstaterede op til mange gange at den var HELT død... :)
(Vi havde egentlig tænkt os at få fat i Bos far, da vi allesammen skulle til konfirmation hos Bos kusine, og være i kirken kl 10:30. Vores plan var så, at få ham til at tage tartkabler med, og køre med dem hjem igen og få den igang efter konfirmationen... Men han var desværre ikke til at få fat i, så vi måtte med beklagelse aflyse kirken).
Kasper og vennen kørte så ned for at købe startkabler. Imens ringede min far, for at høre hvordan det stod til med bilen. De havde imellemtiden fået lånt nogle startkabler af Camilla og Jan, fordi min mor havde været oppe hos Camilla i hendes bager, og Camilla havde sagt at de havde startkabler derhjemme vi kunne låne, og lige nået at fange Jan på telefonen, selvom han egentlig skule have været afsted tyve minutter tidligere.
Min mor kommer så med kablerne, og vi får Jacob igang :) Præcis kl 10:30, hvor vi ellers skulle have været i kirken. Vi skal jo så ud og køre en laaang tur, for at få ladet batteriet ordentligt op. Da receptionen først begynder kl 13, besluttede vi at køre ind til Bo, og gøre os festparate derfra.
For at spare på batteriet kørte vi uden lys.
Selvom de rare mennesker der gjorde mig opmærksom på det manglende lys højst sandsynligt ikke læser det her, kommer alligevel en tak og forklaring til dem. Specielt var der en dame i bilen foran os, der brugte meget tid på at signalere til os, at der altså ikke var lys på. Prøvede at signalere tilbage at jeg var klar over det. Hun smilede og nikkede i bakspejlet, men fem sekunder efter undrede hun sig alligevl over at der ikke kom lys på, og begyndte forfra. Det var jo så pænt af hende, og det er irriterende at jeg ikke kunne forklare hende situationen... Men i hvert fald en særlig tak til hende :)

Receptionen gik fint. Jeg har jo som sagt aldrig mødt Bos kusiner og faster, men de var rigtig søde. Selvom jeg jo ikke er så god til at give et godt førstehåndsindtryk, gik det fint. Slappede da af, og fik talt lidt hist og her, selvom jeg jo er så forbandet genert! Og det er jo generelt en flink og dejlig familie han har :)

Og nu sidder jeg så her, med kolde tæer, fordi Camilla og jeg stod i 20+ minutter og talte ude ved bilen, efter at have stået og talt tyve minutter inde i stuen først... Så hvad hun nok havde tænkt sig skulle tage 5-10 minutter har nu taget 40-50 minutter... Men man skal altså også snakke med sine søstre af og til, og det sker jo ikke så tit mere, som det gjorde i de gode gamle dage, da vi begge havde værelser nedenunder, og konstant gik ind til hinanden og snakkede når vi lavede lektier, børstede tænder, hørte musik, opdagede den anden havde en god film kørende, når vi var gået i seng... Det var nu altid så hyggeligt... så ligger man der i sengen og skriver dagbog, og kommer pludselig i tanker om noget sjovt man må fortælle sin storesøster her og nu, og så lister man derind, og kommer førsat i seng igen ved 2-tiden :) Det skete ligeså ofte at Camilla kom ind og fortalte mig noget, men vi endte altid på hendes værelse alligevel - måske fordi mit værelse altid lignede noget der var løgn , og Camillas altid var pænt og ryddeligt...
Det er svært at forestille sig det aldrig kommer tilbage... Dengang tog man det jo bare for givet, og da man flyttede hjemmefra tænkte man på så meget andet at man aldrig forestillede sig at DET var slut... Er nu så glad for begge mine søstre! Kunne ikke have nogen der var bedre :)

Michala