Kære Dagbog

Sidder en sen nattetime, tør ikke gå i seng og har det af helvede til. Øv øv øv, for en lorteaften!

Dagen startede ellers fredelig nok. Ja, blev sent i går pga. fest, så vågnede først op ved 14-tiden, dejlig udhvilet, bare underligt at klargøre aftensmaden (flæskesteg) endnu før jeg havde fået øje. Havde aftalt vi skulle spise ved 19-tiden, for der var jo lige noget med en håndboldkamp, som bare skulle ses, og... tillykke piger, skide godt gået.

Kort før håndboldkampen sluttede kom en kammerat til en af mine drenge ind til mig. Han så ikke ud til at have det helt godt. Spurgte mig, hvad han skulle gøre, for hans far havde ringet og truet med alverdens ting og sager. Ydermere var han fuld og havde ligget i sprit siden sidste weekend. Jeg betvivlede ikke drengens ord, da jeg i forvejen kender faderen. Drengen havde sagt til sin far, at han blev her og ikke turde komme hjem. Hertil havde faderen svaret, at han så ville stille her, hvilket jeg bestemt ikke var tryg ved.

Med de trusler drengen havde fået, blev vi så enige om at kontakte politiet for at høre, hvordan vi skulle forholde os. Her kunne man desværre ikke hjælpe os. Ej heller selvom vi fortalte, at vi var varslet om faderens ankomst, men nej, der var desværre ikke noget at gøre. Vi prøvede også med politiets hjælp at finde et sted til drengen, hvor han kunne være, men heller ikke her kunne man hjælpe os. Den eneste besked vi fik var, at vi måtte ringe, hvis faderen ville udgøre et problem, når han dukkede op, og hvad angik drengen, så var den eneste mulighed at vente til mandag, hvor kommunen igen åbnede.

Efter samtalen snakkede vi alle sammen og blev enige om, at kom faderen så ville vi nægte at lukke ham ind, ganske enkelt fordi jeg ikke turde stå ansigt til ansigt med ham igen, og da slet ikke efter han var fremkommet med diverse trusler om liv og død overfor hans egen søn. Min ene søn sendte jeg ind til naboen for at høre, om han var hjemme resten af aftenen. Det mere for at føle mig mere tryg og give mig den rygrad, der skulle til, for godt havde jeg det ikke. Mine to drenge og kammeraten var også gevaldigt mærket af situationen, og vi skiftedes til at holde udkig ved vinduerne.

Alligevel gik det galt, og pludselig blev der sparket hårdt på døren, og jeg mener virkelig HÅRDT! Vi vidste med det samme, at faderen var kommet. Min den ældste kom ind i stuen. Som han sagde, så ville han være så langt væk fra døren som muligt, for han ville ikke risikere at få en dør i hovedet.
Igen blev der sparket på døren, og nu faderen brugte nu også en knytnæve.
Mit hjerte sad helt oppe i halsen, da jeg greb telefonen og ringede til politiet, igen.
Om jeg følte mig truet?
Ja, det da ved den sødeste grød jeg gjorde!! Hvad fanden havde de forestillet sig!!
NU gik faderen rigtig løs på døren, og jeg var sikker på, at NU gik han igennem og ind. Politiet kunne også høre det, man bad mig gå ud og råbe, at jeg ikke ville lukke op, hvilket jeg gjorde. Kammeraten overtog telefonen.
Ude i gangen hørte jeg min nabo råbe. Faderen skreg og hylede op igen, og kom nu med trusler til min nabo, som jeg dog fornemmede forholdt sig rolig, selvom han normalt ikke er bleg for at gå i kløerne på andre. Hørte naboen lukke døren igen og så gik faderen i gang med min dør igen. Jeg var skrækslagen, men så med et stoppede det igen og alt blev stille. Dog turde ingen af os at åbne og tjekke, for tænk om han bare stod stille og lyttede udenfor. Vi ringede derfor ind til naboen, der tjekkede og nej, faderen var gået.
Og så skulle vi ellers ud og inspicere døren.
Naboen fortalte at han havde set det hele ske. Det viste sig, at faderen havde medbragt en STOR jernkæde, og det var den han havde kylet ind i yderdøren. Jeg skal også lige love for, at døren nu bærer præg af det. Mærkerne er MEGET dybe!!!!
Naboens dør var det også gået ud over, dog i en lidt mildere grad, men nok til at også mine naboer havde ringet til politiet og anmeldt det skete.

Jeg var rædselsslagen og tårerne pressede sig på. Tænk!!! Hvis det var lykkes faderen at smadre døren så meget, at han var kommet ind med den jernkæde!!! Endnu er jeg ikke kommet mig over det, heller ikke efter jeg igen senere på aftenen måtte ringe til politiet. Faderen var godt nok gået, men fortsatte hjemmefra med at ringe til mig og truede mig på livet, hvis jeg ikke 'udleverede' sønnen til ham! DET havde jeg godt nok ikke i sinde, så de gange faderen har ringet, har jeg bare bedt ham kontakte hans søn på mobilen, da jeg ikke vil rodes ind i deres private sager, og det er ikke længere siden end ca. 01.15 sidste gang han ringede. Efter det har jeg slukket alt lys, så sidder nu her i mørket. I seng tør og kan jeg ikke, for er stadig skrækslagen for om han pludselig er udenfor min dør igen!
Faderen er total utilregnelig, når han har drukket og har før rendt efter sønnen med en tændt motorsav!

Tidligere på aftenen sendte jeg min søn og kammeraten ud af huset, for turde ikke have dem her i nat. Mandag kontakter jeg de sociale myndigheder og så må DE fandme tage affære. Det her kan sgu ikke være rigtigt!! Drengen, der i øvrigt kun er 14 år, hører godt nok ikke til Guds bedste børn, men med den far, så... hjælp det skal han i hvert fald have, og det kan ikke gå hurtigt nok!!

Nå, vil se om jeg ikke kan finde lidt ro i sjælen igen. Det var godt lige at komme af med det her.

Hilsen en trist og ked Lotte-mor