Kære Dagbog

Første punkt var et smut omkring lægen, for at finde ud af, hvorfor jeg går og er svimmel, selvom det er blevet væsentligt bedre. Som formodet var det det man kalder "en virus på balancen". Desværre kan sådan noget vare flere uger, men så galt går det forhåbentligt ikke, for jeg gider altså ikke rende rundt som en anden fulderik uden at jeg overhovedet har fået bare noget der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med alkohol, men okay... en billig brandert er det :-)

Nu hvor jeg for en gang skyld var nået til egen læge (normalt går det ud over vagtlægen), så kunne jeg ligeså godt benytte lejligheden til at få tjekket op omkring de øvrige "småskavanker", såsom min psoreasis på hænderne, astmaen og min tilbagevendende hævelse i det ben, jeg for ca. 1½ år siden gik hen og fik en blodprop i.
Altsammen blev lige tjekket og jeg fik så samtidig tilbudt en livsstilsundersøgelse om et par uger, hvilket jeg tog imod, selvom jeg har en ide om, at jeg nok mere vil føle det som en lang moralprædiken :-)

Eftersom Keld og Tanja var taget med, blev vi herefter enige om, at tage et smut i centret, nyde et par kopper kaffe/te samt handle ind samtidig.
Vi startede dog med et smut i cafeteriet, inden den vilde jagt gennem OBS! med indkøbsvogn og Tanja begyndte. Tanja har det med "engang imellem" at lukke totalt af for, hvad der bliver sagt og der gik da heller ikke lang tid før hun i et brøkdel af et sekunds uopmærksomhed fra vores side, var over alle bjerge. Hun kom dog tilbage igen ret hurtigt, hvilket også er det normale. Hendes orienteringssans fejler ikke noget - modsat hørelsen :-)

Vi fik handlet ind og bedst som vi stod ved kassen og pakkede varerne i poser, forsvandt Tanja igen.
Keld mente dog, at jeg bare skulle tage den med ro, sætte mig ind i cafeteriet igen (ligger lige overfor kasserne). Imens ville han så hente lidt varmt til os igen, men et og andet sagde os nu alligevel, at hun ikke var lige om hjørnet. Vi begyndte derefter begge at lede, Keld ind i OBS! igen, rundt om legetøjsafdingen osv. alt imens jeg selv holdt mig lige udenfor kasseapperaterne.

Efter vel ca. 10 minutter og Tanja stadig ikke er dukket op, ser jeg Keld ved kundeservice og kort tid efter lyder det:

"Det er kundeservice med en efterlysning. Tanja Gerding på 4 år iført flerfarvede gummistøvler er kommet væk fra hendes forældre. Er der nogen der ser hende, bedes i følge hende til kundeservice".

DET var godt nok underligt at høre DEN efterlysning i alle højtalerne!

Nogle minutter går uden skyggen af hende og NU syntes jeg altså ikke det er spor sjovt længere!! Mange underlige tanker fór gennem hovedet på mig om både ditten og datten, som jeg ikke engang vil nævne her. Sjovt var det ikke!

Igen lyder efterlysningen og nu er der også en centervagt dukket op, som Keld får en snak med. Selv flakker mine øjne noget rundt, men jeg ville ikke gå fra kasserne, for det var jo der hun var forsvundet og højt sandsynligt det sted hun ville søge tilbage til.

Ca. 20 minutter efter hendes forsvinden kommer hun glad gående mellem en masse mennesker, får øje på mig og hendes ansigt lyser endnu mere op og siger: Heeeeej mor. Hvorfor kom du ikke?

Jeg satte mig bare ned og omfavnede hende og spurgte, hvor søren hun dog havde været henne?
Jo, hun sad da nede i traktoren og ventede på mig!
DA gik det op for mig, at da vi ankom til centret ville hun prøve sådan en maskine - i det her tilfælde en traktor - som man stopper nogle kroner i, som herefter begynder at vugge frem og tilbage.
Den aftale havde Tanja IKKE glemt til trods for, at der vel efterhånden var gået 1½-2 timer fra vi var ankommet og til vi var færdige med kaffe/te-drikningen og indkøbet.

Tanja var totalt upåvirket af situationen, men da jeg sagde, at jeg var blevet ked af, at hun pludselig var væk, gav hun mig et stort smil og et stort knus.
Desværre tror jeg ikke hun lærte noget af hendes gåtur ud i verden på egen hånd, for hun er en pokkers selvstændig pige, som ikke er bange for noget, så næste gang skal vi med størst sandsynlighed være mere opmærksomme på, hvor hun er eller endnu bedre..... få hende til at forstå, at der altså er noget der hedder "at følges ad" uanset hvor kedeligt og træls det kan være.

Nu sover hun stille og fredeligt her ved siden af mig. Ja, ikke at jeg sidder og sover, men Tanja elsker bare at få lov at tage min dyne herind på stuegulvet og falde i søvn ved siden af mig. Og hvilken mor kan nægte sit barn det? Ikke jeg i hvert fald og slet ikke når hun sover så fast at selvom kattene leger tagfat hen over hovedet på hende, musikken eller fjernsynet kører, så bemærker hun ingenting :-)

Inden længe er det også min tur til at besøge Drømmeland og alferne, men ærligt har det - modsat dagen - været en dejlig stille aften, hvor kun jeg har været vågen. Kort efter aftensmaden ved 19.30-tiden væltede Keld om på sofaen, klokken ca. 20 var det så Tanja der ikke kunne mere og ca. kl. 21. gik drengene også til køjs.
Men men men .... kun godt med en stille og fredelig aften ovenpå denne dags begivenheder :-)

Sov godt og på gensyn