Kære Dagbog

Det har ikke været en let start i dag. Vågnede ellers frisk og udhvilet og det eneste der var galt, var at mit højre ben, hvor jeg den anden morgen havde haft kramper i, stadig gjorde lidt nas. Gik så lidt frem og tilbage for at få strukket det lidt og det hjalp betydeligt og jeg tænkte så ikke mere over det.

Fik ordnet lidt i køkkenet og efter en tur forbi badeværelset var det tid at få lidt mere tøj på. Ser så at den da vist er gruelig gal med benet, som jeg for omkring 1½ år siden havde en blodprop i.
Lige siden da har det - og især foden - været misfarvet, dvs. blå og rød, og generelt er benet i dag større end det venstre.
Nu ser jeg så, at det nederst på skinnebenet er rødt og er halvvejs rundt, sådan i en højde af godt og vel 10 cm. Bliver selvfølgelig forskrækket og især også, da jeg mærker, at hvor det er rødt også er det også varmt. Gik så frem og tilbage, ligesom for at ”vække” det til live igen og tog så også samtidig noget vanddrivende.
Holder nu et vågent øje med det og bliver det værre, må jeg vel hellere tage mig selv i nakken og få en læge til at se på det. Men … er nu ikke meget for at gæste vagtlægen ude på sygehuset, for syntes ærligt, at de har det med at beholde mig, når jeg endelig får bevæget mig derud. Gider heller ikke snakke med dem, for ligegyldigt hvornår jeg har snakket om mit ben, så har de bare sagt, at jeg skal gå hjem og holde det hævet og så ellers gå med støttestrømpe.
Øv, hvor kan jeg bare nogen gange føle mig som et værre skvat, når jeg samtidig tager mine andre dumme skavanker med i betragtningen.

Nå, men efter køkkentjansen osv. var det tid at få fyret op under kedlen her.

Åbnede så også for ICQ, hvor der lå en besked til mig fra en, som jeg ikke har hørt fra de sidste par måneder. Hun skrev, at endelig havde hendes kæreste fået fred, og skulle bisættes på onsdag.
Så hun stadig var online og skyndte mig at kontakte hende. Vi fik os så en lang snak om, hvad der var sket, siden hendes kæreste for 3 måneder siden fik konstateret kræft. Det var utroligt hårdt, men intet at regne for, hvad hun og familien nu går igennem. Det er forfærdeligt og så var han ikke ældre end jeg selv.
Jeg syntes det er så uvirkeligt, at han ikke længere er her, men død, og det var meget underligt, at slette ham fra min ICQ-liste.
Hvor jeg bare føler med hende og familien!!!

Ærligt, så håber jeg, at resten af dagen kommer til at indeholde nogle positive ting.