17 år siden

Flyve helikopter

Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
12 år siden
Det vildeste liv
Christian Ba...
10 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
8 år siden
Undervisning
Hanna Fink (...
12 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
10 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
10 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
dating.
Ruth Christe...
8 år siden
70 år + 2 dage
Peter Munk (...
11 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
10 år siden
Så mange startsteder...
George Smile...
10 år siden
Valg 2019
Martin Micha...
5 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
10 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
4 år siden
Hej med jer!
vintergækken
12 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
10 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
10 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
5 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
8 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
10 år siden
...halvfuld efter et par fadøl med arbejdet,... sidder stadig herude, og er mærkeligt til mode. Er egentlig glad, men føler mig også mærkeligt kynisk alene i verden. Søster vil have mig til at hente medicin, anden søster vil at bytte en julegave, en veninde melder fra, en anden sover, en ven skal noget andet osv. Det lyder lidt trist, men det er det egentlig ikke.

Det gør mig bare mere opmærksom på det, jeg tror min gamle kæreste altid har været så bevidt om og helst ville handle ud fra. At man er alene. Det er ikke noget hverken det ene eller det andet, men bare et neutralt faktum ... føler på en eller anden måde, at jeg er langt langt hævet over selv mig selv, alt imens jeg sidder her, halvfuld og dødtræt... er tilbage på kontoret for at hente nogle helikoptorer, vi kan lege med. Gadget world, jeg lever i en Gadget world og har skrevet speciale i sprogfilosofi. Verden hænger ikke sammen. Det gør den simpelthen ikke.

Er småfuld kan jeg mærke. Synes livet er en underlig størrelse. Er egentlig kommet mig meget hurtigt efter den mærkelige rutchetur da gamle kæreste landede... jeg ringede og snakkede lidt med ham, han ville lave aftale, men jeg orkede ikke. Han ville have mødtes her i eftermiddag? Jeg havde sådan en mærkelig oplevelse af, at alt er i mit hovede.... måtte grine ad mig selv. Han var som en tilfældig på gaden, der blev overrumpelt over at jeg fandtes, ville gerne ses...men var ikke sådan påvirket af mig ... jeg er ikke flov, sidder foroven og respekterer hende jeg kender (mig), finder ud af at jeg har været meget meget glad for et menneske, der åbenbart på en eller anden måde har været langt mindre med på at lade sig knytte til en anden. Set udefra er det måske lidt småt. Set indefra mit hovede giver det godt mening, at jeg har følt meget for ham, jeg har brugt så mange år af mit liv på. Det er jeg ikke ked af.

Jeg føler mig egentlig meget sådan sikker i det. Jo vist, selvfølgelig sådan stoltheds såret, men efter som jeg ikke har lært at tage stolthed super alvorligt, er det heller ikke noget, der nager mig stort,... føler mig mere sådan, modig, men også lidt efterladt i en ørken... det lyder måske lidt mærkeligt. Men synes jeg er stødt ind i noget unikt i mig med ham, noget jeg ikke troede skulle være mig forundt... det har ikke længere noget med ham at gøre. Han kan ikke gøre for ikke at havde det på samme måde. Det er jo for fanden lige så lidt noget han gør med vilje, som det er noget, jeg gør med vilje. Han kan ikke gøre for det. Lille ven, det må da også være overrumplende.

Nå, og jo jo, jeg er vel egentlig lidt ensom i disse tider, knokler, sover, knokler, lærer ny bofælle at kende, og prøver at være en god ven for dem jeg kender, deres børn, der er vilde med mig, hvilket er rørende .... men jeg er også meget sådan detached fra verden. Føler mig underligt malplaceret over det hele.

Hmmm, jeg er vist egentlig ret fuld kan jeg mærke. Og .... er stået op kl. 5 og gået i seng kl. halv et de sidste tre dage pga. undervisning og arbejde. Det er vel egentlig ikke mærkeligt, at jeg har det underligt.

Er der nogen, der er med på at flyve med gadget-helikopter..., øh, tror ikke jeg er! "Hvad har du lavet så længe?" .... øh, noget med... hvad har jeg lavet? lad os sige jeg har snakket i telefon... med min bedste veninde, mig selv.

Hvad laver jeg egentligt med mig? Jeg er underligt farveløs og gennemsigtig i disse tider. Alt for ligeglad... kan slet ikke mærke om det er godt eller skidt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Flyve helikopter er publiceret 15/02-2008 20:34 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.