Da jeg kom tilbage igår med de små gadget helikoptorer var det ret hyggeligt.

Min arbjdsplads er smæk fuld af pizzafrådende og halvtykke unge drenge... et meget meget mærkeligt univers. Det er det altså. Men de er alle utroligt søde, ærlige... ikke sådan spillende og coole.

Jeg ville efterfølgende gå hjem. Jeg kunne se, bamsedrengen fra kontoret var overraskende bange for at blive efterladt alene (troede kun, det var mig, der havde det sådan?) og så gik vi begge tilbage til kontoret og delte en flaske rødvin, alt imens vi snakkede om alt muligt. Det var hyggeligt. Og han er rar. Vi snakkede om arbejdet, om drømme, om fremtid, om ønsker og alt muligt.

Han er lun og behagelig at være sammen med, - og skarp. Han er aldrig plat, på trods af, at jeg tror han hænger ud med en del fyre, der virkelig er det. Faktisk er han sådan en, der med en dejlig fin social fornemmelse kan vende det platte og gøre det morsomt. Og så kan han snakke med alle.

Bamsedrengen skal have et godt liv. Han er virkelig en god dreng. 5 år yngre end mig, og alligevel ret indsigtsfuld. Og sindssygt god til det han laver. Føler mig heldig, at han er hos os.